Martin Justesen, Blandshavegaard, Kettinge på Lolland, driver sit markbrug og sin slagtegriseproduktion helt adskilt - forstået på den måde, at han køber færdigfoder til slagtegrisene og vælger afgrøder udelukkende ud fra indtjeningsmulighederne.
Markbruget på bedriften omfatter cirka 330 hektar, hvor der dyrkes strandsvingel, raps, byg og hvede - og normalt også sukkerroer. Hertil kommer 90 hektar, som drives i en pasningsaftale.

