- Det er meget vigtigt, at der er godt med lys i malkestalden. Lysstyrken skal være tilstrækkelig, og lyskilderne skal være placeret korrekt, så malkearbejdet kan foregå i tilstrækkelig belysning, siger kvægrådgiver Peter Leth Henriksen fra Vestjysk.
- Og det er ikke kun i selve malkestalden, der skal være en god belysning. Der skal også være godt med lys hele vejen fra opsamlingspladsen og ind til malkestalden. Det samme gælder, når køerne igen forlader malkestalden, inden de når returgangen, siger han.