Lungesygdomme koster dyrt i både dødelighed, antibiotikaforbrug og produktivitet. I de senere år har AI-systemet SoundTalks vundet indpas i mange lande som en hjælp til tidligt at blive advaret om sundhedsproblemer.
SoundTalks kan høre, når grisen hoster. Ved hjælp af mikrofoner og kunstig intelligens registrerer systemet grisenes hostelyde. Og på en skala fra 0 til 100 kan man aflæse dyrenes respiratoriske sundhedsstatus, der kaldes ReHS (Respiratory Health Status).