Abonnementsartikel
Danvet-dyrlæge opfordrer til landsomfattende sanering af svineproduktionen, blandt andet også for at kunne rekruttere medarbejdere i fremtiden
Dansk svineproduktions ry som værende på et specielt højt veterinært niveau, hører fortiden til.
Det gav dyrlæge Jesper Eriksen, Danvet, udtryk for i sit indlæg på Danske Svineproducenters medlemsdag på Agromek mandag.
- Vi ser vores veterinære stade overhalet i flere lande, hvor man med succes har saneret for flere tabgivende sygdomme. Blandt andet har man i Schweiz saneret for lungesyge og har kunnet holde sig fri efterfølgende, selv om der transporteres masser af grise gennem Schweiz, sagde Jesper Eriksen.
Desuden nævnte han delstatssaneringer i USA, flere områder i Frankrig har saneret for PRRS, og i de Danish Crown-ejede sobesætninger i England har man med stor succes saneret for flere sygdomme.
Landsomfattende sanering
Danvet-dyrlægen talte varmt for, at der i Danmark gennemføres en sanering, der igen kan bringe dansk svineproduktion i front.
-Vore avlsdyr har et godt renommé, men vore smågrise har ikke nogen speciel stor anseelse, sagde Jesper Eriksen.
Jesper Eriksen har for et par år siden opfordret Dansk Svineproduktion til at lave en beregning over, hvad en sanering på landsplan for lungesyge ville koste, og hvilket udbytte svineproducenterne efterfølgende kunne få.
- Vi har gennemført flere kampagner som salmonellahandlingsplanen med særlig fokus på DT104, vi har haft et hangriseprojekt, og vi har vaccineret mod PRRS. Det er alle kampagner, der har kostet enorme summer, men svineproducenten har ikke fået noget ud af det.
- Vi trænger til at lave noget, som grisene og dem, der passer dem, kan få glæde af. Ellers tror jeg ikke, vi får medarbejdere i fremtiden. For hvem vil arbejde med at vaccinere og slæbe døde grise ud, spurgte Jesper Eriksen.
Break-even efter 11 år
De beregninger, Dansk Svineproduktion fremkom med, viste, at der ved en landsdækkende sanering ville være break-even efter 11 år.
Efter 20 år ville økonomien være forbedret med knap 200 millioner kroner, men efter 30 år ville der være over 3 milliarder i merfortjeneste.
Ifølge Jesper Eriksen var denne beregning baseret på en øget tilvækst efter sanering, reduceret foderforbrug, lavere dødelighed og lidt flere grise pr. årsso.
- Derimod var det lavere medicinforbrug, lavere vaccineforbrug, mindre arbejdsforbrug, øget salgbarhed, større arbejdsglæde og sikkerheden over for kreditorerne ikke medregnet.
Jesper Eriksen fandt derfor ikke, at Dansk Svineproduktion havde arbejdet særlig seriøst med mulighederne ved en landsdækkende sanering.
I stedet kunne dyrlægen berette om et østjysk forsøg på at optimere driften gennem et fælles projekt med en sobesætning på 5.000 søer saneret for en række sygdomme se særskilt artikel.
