Abonnementsartikel

Birk-Dahl har investeret i både svinestald og i betonvarefabrik i Rusland

Birk-Dahl Staldindretning har fuld tiltro til, at de russiske og ukrainske svineproducenter bliver en stabil samarbejdspartner.

Derfor har firmaets stifter, Niels Rosendahl, købt både en betonvarefabrik og en svinestald i Kranodar-regionen, der er hovedområdet for Ruslands svineproduktion.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Meningen med investeringen i svinestalden er at totalrenovere den med plads til 1.000 søer og derefter afhænde den – gerne til interesserede danske investorer.

- Min far har købt stalden med videresalg for øje, og vi har nu skøde og gylleaftaler på plads. Vi har erfaring for, at det netop er disse tilladelser, det er svært at komme igennem med og bremser mange danske investorers planer i Rusland og andre østlande, siger Leif Rosendahl, der har overtaget den daglige ledelse af Birk-Dahl sammen med sin bror.

- Men her er projektet klar med alle tilladelser, og investorerne får mulighed for at få indflydelse på renoveringen, som snart sættes i gang.

Producerer spalter

Betonvarefabrikken er det dog ikke meningen at sælge videre.

Fabrikken blev købt i foråret 2006, og produktionen er efter indkøring ved at blive kørt op i produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meningen, at vi her vil producere betonspalter til de byggerier, vi bliver involveret i, siger Leif Rosendahl.

- Men vi satser også på afsætning til andre byggefirmaer, der servicerer den russiske svineproduktion, tilføjer Birk-Dahl-lederen.

Den russiske betonvarefabrik har for tiden godt en snes ansatte.

10 procent af omsætningen

Birk-Dahl har været aktiv på de russiske og ukrainske markeder siden 2005 og deltager på de store landbrugsudstillinger i de to lande.

Det har givet en masse forespørgsler. Men det kniber med at få finansieringen på plads til de mange projekter, de russiske landmænd gerne vil i gang med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men Leif Rosendahl tror på, at det russiske og ukrainske marked bliver en vigtigere del af forretningen.

- Foreløbig er det kun cirka 10 procent af omsætningen, der hentes hjem fra de to lande, men det er en procentdel, der vil vokse, fastslår Leif Rosendahl.

En tredjedel af tiden i Rusland

Selv er Leif Rosendahl i Rusland og Ukraine i hver måned, og faderen, Niels Rosendahl, tilbringer en tredjedel af tiden på det russiske marked, blandt andet med opfølgning af sine to engagementer.

De saneringsprojekter, man har gennemført og er i gang med, gennemføres med lokale håndværkere. Med hensyn til byggeledelsen har Birk-Dahl entreret med et tysk firma, der har ekspertisen til at lede byggeprojekter og som kan tale russisk, hvilket ifølge Birk-SDahl er en forudsætning for at kunne lede et byggesjak.