Ifølge de gældende regler må grise, der har navlebrok, hvorpå der er et sår, men i øvrigt intet fejler, ikke transporteres til slagtning.
De grise, der ifølge disse regler ikke er transportegnede, selv om de i øvrigt er sunde og raske, skal efter reglerne sættes i en sygesti med et blødt og tørt leje, så såret har de bedste betingelser for at hele op. Hvis der ikke er udsigt til, at såret kan hele op, skal grisen aflives og destrueres.