Det franske mærke Manitou har for andet år i træk udpeget Scantruck A/S som "Dealer of the Year".

Denne æresbevisning gives til Manitou-koncernens bedste forhandler globalt set.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Scantruck yder en professionel salgsindsats. En indsats, som har ført til, at Scantruck er den største forhandler af Manitou-produkterne i hele 2006, siger François-Frédéric Piffard, salgsdirektør hos Manitou, om hæderen.

En medvirkende årsag til det gode resultat er også et fortrinligt og tillidsfuldt samarbejde mellem Manitou og Scantruck siden starten for omkring 11 år siden.

- Vores filosofi om at positionere Scantruck og udvikle den på fornuftig vestjysk vis er lykkedes rimelig godt, lyder det med vestjysk beskedenhed fra Bo Sundross, direktør hos Scantruck.

- At vi er i stand til at sælge så mange maskiner, hænger også sammen med de gode produkter, vi forhandler. Vi kan også glæde os over mange trofaste kunder, som har handlet med os siden starten, lyder det fra Bo Sundroos.