Deep learning er en gren af kunstig intelligens, som er velegnet til for eksempel af opdage mønstre i billeder. Dette værktøj har brasilianske forskere udnyttet til påvisning af halthed hos søer.

Det skriver det svinefaglige magasin PigProgress

Artiklen fortsætter efter annoncen

I følge magasinet har forskerne optaget videoer af 500 søer, mens de har passeret gennem en korridor. Forsøget varede 9 dage, og dyrene blev optaget både fra siden og oppefra.

Intelligente værktøjer til påvisning af halthed

Se også:

Intelligente værktøjer til påvisning af halthed

I alt blev der optaget 1207 videoer. Disse blev analyseret ved hjælp af systemet Locomotion Score System, der er udviklet af virksomheden Zinpro Corporation. Ved hjælp af dette system blev søerne inddelt i forskellige halthedskategorier.

Herefter blev der brugt deep learning til at skabe en computermodel på basis af det datamateriale, der udgøres af videoerne og dyrenes halthedsgrader.

Resultatet er så vellykket, at forskerne mener denne computermodel kan bruges til tidlig opdagelse af halthed hos søer.