To års ventetid er forbi

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onsdag klokken ni åbnede Have og Landskab dørene op for gæsterne fra hele landet, som har fundet vejen til Slagelse for at opleve de nyeste lækkerier inden for den grønne sektor.

Og dem af der mange af. Hele 267 udstillere har nemlig tilmeldt sig messen, og de har tilsammen 252 stande at boltre sig på.

På vej mod rekord

- Vi har aldrig haft så stor interesse for udstillingen før, siger udstillingsleder Kristian Larsen.

Han kan samtidig glæde sig over, at der på forhånd er blevet udskrevet ikke færre end 19.640 gæsteadgangskort, som er bestilt af 1.490 forskellige virksomheder, kommuner og andre gæster.

Således ser det ud til, at HL11 er godt på vej til at slå rekorden fra 2009, hvor omkring 10.500 gæster besøgte Danmarks største grønne messe.