I de senere år har især hvedemarker været ramt af et uforklarligt fænomen, hvor aksene i juni og frem udvikler sorte strå og aks, som er uden kerner. Fænomenet er hos nogle døbt Crazy Top og sensmitte med havrerødsot. Teorierne om, hvad der er skyld i det, har været mange. Alt fra goldfodsyge, ozon i luften, vækstregulering samt uheldigt samspil mellem temperatur, sort og sen svampesprøjtning har været nævnt.
De sorte aks resulterer i milliontab i vinterhvede, især på tung lerjord på Sjælland og ikke mindst Sydvestsjælland, hvor det er nødvendigt at så tidligt for at skabe et godt såbed.

