Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Den sorte død i hvedemarken
En sort død i korn har over de senere år skabt undren. Store udbyttetab kan følge lokalt, og der har ikke været nogen entydig forklaring, der kunne sandsynliggøre, hvad de sorte aks skyldes.
Fænomenet er kommet til syne, hvor aksene i juni og frem udvikler sorte strå og aks, som er uden kerner. Det er hos nogle døbt Crazy Top og sensmitte med havrerødsot, og der har været flere teorier i omløb om, hvad der er skyld i det.
Der har været bud om, er der er tale om goldfodsyge, ozon i luften, vækstregulering samt uheldigt samspil mellem temperatur, sort og sen svampesprøjtning.
I Plantefagligt Forum, der er et samarbejde mellem de private planteavlsrådgivere på Sjælland, er der for nyligt blevet lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt kunderne om erfaringer med sorte aks i vinterhvede. Her har det vist sig, at der i næsten alle tilfælde var blevet observeret sorte aks i markerne i større eller mindre grad.
I 30 procent af tilfældene oversteg mængden af sorte aks i marken 10 procent. De fleste af de hårdt ramte marker var tidligt såede, men også marker, der var sået frem til midten af september var ifølge undersøgelsen hårdt ramt.
Udover såtidspunkt var der også forskel på tværs af sorter. RGT Stokes var hårdt ramt, mens Pondus og Champion så ud til ikke at være angrebet i lige så høj grad.
Brug af planteværn og tilstedeværelse af cikader har også sat sine spor i opgørelsen.
Skade fra Mateno Duo var væsentlig. Ud af 20 marker med mere end 10 procent sorte aks, var 80 procent behandlet med Mateno Duo i efteråret. I mere end halvdelen af markene med mere end 10 procent sorte aks, var der konstateret cikader i efteråret.
Netop cikaderne kan være en vigtig brik i spredning af virus i markerne. En ting, der kan være en væsentlig årsag til de sorte aks.
Cikaderne er dog ikke nemme at få ram på, og derfor kan bejdsning af såsæden være en vej frem. Dog er forbud mod anvendelse af de kendte insekticidbejdser indført overalt i EU.
Ellers må man sætte sin lid til udvikling af resistente sorter eller sen såning.