Høsten er altid en spændende tid på året. Følelsen af, når mejetærskeren tager den første bid af marken, og man spændt følger med i udbyttemåleren, er noget, jeg aldrig bliver træt af.
Jeg har en fornemmelse af, hvordan marken har udviklet sig gennem året, og nu får man konkrete data, der viser, om forventningerne og budgettet er blevet indfriet.