Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tidlig såning - tidlig ukrudt
Den tidlige såning byder på flere ukrudtsproblemer. Derfor er det vigtigt at holde den optimale timing og dermed få optimal effekt af behandlingerne.
Høje efterårstemperaturer gør det svært at bruge bestemte midler. Det gør sig gældende for Boxer, hvor dagstemperaturen skal en del ned.
Også opmærksomhed på afdrift er vigtig. Her er kørsel med lav bom afgørende og også at holde hastigheden nede.
Man kan også lave split-sprøjtning med Mateno Duo og Boxer og følge op med Atlantis. Problemet med at blande Boxer og Mateno Duo til behandling i hveden er, at det kan være hårdt ved afgrøden. Til gengæld giver det tæt på total bekæmpelse af græsserne.
Effekten af efterårsbekæmpelsen kan være usædvanlig god, og selv i marker med erfaringsvis store bestande af italiensk rajgræs eller agerrævehale kan man være fri for ukrudt sidst på efteråret.
Så godt, at markerne stadig er forbavsende rene i det tidlige forår. I løbet af forsommeren kan der komme stor forårsfremspiring.
Værst er det i det øverste jordlag med stor frøpulje. For rajgræs er det tal godt over tusind rajgræsspirer pr. kvadratmeter om efteråret i de værste marker, og det viser, at der er en enorm frøpulje i jorden nogle steder.
Holdningen er generelt, at kampen mod græsserne skal vindes i efteråret, og i særdeleshed hvis der er tale om resistente bestande, hvor forårsmidlerne er mere eller mindre virkningsløse.
Uanset om man har fået opbygget en stor, resistent græsbestand, eller man først er begyndt at finde de første pletter med græsser, er det helt nødvendigt at tænke IPM ind i sin vintersædsdyrkning.
Det gælder skift mellem vintersæd og vårsæd, sen såning af vintersæd, sikre konkurrenceevne og lave mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårsæd.