Det kan være en udfordring, når kvier for første gang skal stifte bekendtskab med en sengebås. Skiftet fra dybstrøelse til sengebåse foregår ikke altid uden problemer. En gruppe canadiske forskere har set på hvilken indflydelse nakkebommens placering har på adfærden hos kvier de første timer efter de bliver flyttet til et staldafsnit med sengebåse.
Forskerne sammenlignede to forskellige placeringer af nakkebommen: en "standardplacering" og en placering, hvor nakkebommen var flyttet 20 cm længere frem i sengebåsen.