Optimal råmælksforsyning er fundamentet for et godt kalvemanagement og besætningens fremtid. De seneste år, har der været stort fokus på opfølgning via blodprøver udtaget af dyrlægen. Mange er blevet glade for opfølgningsværktøjet og anvender det løbende.
Men nu bliver det muligt for besætningerne selv at udtage prøverne, da der netop er lanceret en ny test, der hedder "ImmunIGY Bovine IgG Test." Med denne test måles kalvenes antistofoptagelse (IgG koncentration i blodet) ved hjælp af få dråber blod fra mulen.