Gulvvarme er ikke kun rart i privaten. Den kan også tjene et godt formål for pattegrise. Det fortæller Lisbeth Ulrich Hansen, der er chefforsker hos Seges Innovation.
- Der er ingen tvivl om, at en nyfødt eller lille svag gris har glæde af varmen. For vi ved, at der sker et fald i temperaturen efter fødsel, hvor pattegrisen kommer fra 39 grader i soen. Og enten skal grisen selv generere varmen, eller også skal vi give den varmen, siger Lisbeth Ulrich Hansen.