Kartoffelskimmelen kom tidligt og er usædvanlig udbredt. Benny Jensen, der er planteavlskonsulent i BJ-Agro, kan konstatere, at der på marker, hvor skimmelen ser ud til at være behandlet, kan findes adskillige steder som alligevel er ramt.
- Skimmelen kom usædvanligt tidligt og er meget mere udbredt end normalt sidst i juni. Desværre kom mange avlere for sent i gang med behandlingen. På en mark, der var behandlet, kunne jeg finde aktiv skimmel, og det var op til en sprøjtning med det skimmelforebyggende middel Zorvec, siger han.