Abonnementsartikel
Landbrugsinvesteringsselskabet FirstFarms er for alvor ved at komme i omdrejninger efter firmaet i december 2006 blev noteret på Københavns Fondsbørs. Her tegnede 2600 private aktionærer aktier for omkring 433 millioner kroner, så firmaets egenkapital nåede op over 500 millioner kroner.
FirstFarms har pr. 1. april 2007 ansat en ny direktør for selskabets aktiviteter i Slovakiet. Det giver mere tid for selskabets administrerende direktør til at realisere nogle af de planlagte strategier for fremtiden.
Henrik Bækgaard Laursen er 32 år og kommer fra en stilling som godsforvalter påGyllingnæs og Constantinsborg A/S. Han har tidligere været godsforvalter på Eskjær Hovedgård og fodermester på andre godser. Henrik Bækgaard Laursen er uddannet agrarøkonom fra Næsgård Agerbrugsskole i 2001, og i Slovakiet skal han stå i spidsen for udviklingen af FirstFarms aktiviteter.
Det gælder blandt andet driften af 6.300 hektar jord og en besætning på 1.350 styk malkekvæg.
Som led i et treårigt investeringsprogram på 100 millioner kroner vil FirstFarms opbygge en af Europas største kvægbesætninger med 3.400 malkekøer.
- Foruden en kraftig udvidelse af aktiviteterne i Slovakiet forventer vi at investere i landbrug i Ukraine, Rumænien og Rusland, siger Kim Stokholm, administrerende direktør hos FirstFarms.