Når du får en ny medarbejder, er der en række ting, du skal gøre. Det er det samme hver gang, så derfor er det en god ide, at du laver en fast procedure og samler alle de breve og dokumenter, du skal bruge. Så bliver det hurtigere og mere effektivt næste gang. Du kan også bedre lave forbedringer, når du har en fast procedure at gå efter.
Formålet med et on-boarding-program er, at medarbejderen hurtigt føler sig tryg og godt modtaget. Den nye medarbejder skal hurtigt forstå arbejdspladsen og den kultur, du ønsker gælder på din gård.