sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

"Ny stald"-effekt med hygiejnerådgivning og opfølgning

00:00
Hastighed: ???x
03:23

Nogle gange skal man bare prøve noget nyt.

Det gjorde Avlscenter Trekanten, da de besluttede at få demonstreret Schippers' koncept HyCare på Stendalgård i Fredericia. Her blev medarbejderne kaldt sammen for at se, hvordan produkterne til vask og desinfektion virkede i arbejdsbesætningens stald fra 2007.

- Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk. Men da Schippers kom det på væggene, så de helt nye ud igen efter nogle sekunder. Det gamle skidt forsvandt, fortæller produktionsdirektør Olga Solianyk.

Bagefter blev det prøvet af på staldinventaret. Med samme resultat.

- Det havde jeg ikke forventet. Jeg kalder det en ny stald-effekt, siger produktionsdirektøren.

Tilpasset hygiejneprogram

Bagefter gik avlscentret i gang med HyCare i tæt samarbejde med Marcus Wohlert, som er HyCare Advisor hos Schippers.

Konceptet HyCare er tilpassede hygiejneprogrammer - designet til og i samarbejde med husdyrproducenter - til coating, vask og desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, rent drikkevand og optimal pleje.

Foruden selve produkterne er en del af servicen også, at Schippers rådgiver staldens medarbejdere til at forbedre hygiejnen. Bagefter følges der op løbende for at opnå de ønskede resultater.

Det er også her, HyCheck-appen kan komme ind i billedet. Hvornår blev der sidst foretaget et hygiejnetjek af stalden? Hvad er staldens hygiejnemæssige tilstand nu? Alt det er samlet ét sted; nemlig i appen, som giver fjernindsigt i dit hygiejneovervågningssystem.

rich-media-1
Før HyCare. Arkivfoto: Schippers Danmark.

Ved opstart af HyCare kommer Schippers forbi for at vise, hvordan produkterne skal bruges, hvilket er en del af rådgivningen. Dette inkluderer også instruktion i brug af det rette sikkerhedsudstyr.

Vigtigt med opfølgning

Avlscenter Trekanten har tre gårde i Jylland, tre på Fyn og en på Sjælland med sammenlagt 4.000 søer og cirka 46 medarbejdere. Efter demonstrationen i Fredericia for cirka et år siden gik de i gang med HyCare i en farestald, der har kæmpet med diarré i cirka 10 år.

- Vi har sat gang i flere tiltag i samme periode, men her et år efter har vi næsten ikke diarré i farestalden mere. Vi bruger også meget mindre medicin, end vi brugte før, siger Olga Solianyk.

Da produkterne er skrappe, gør avlscentret ikke brug af dem hver gang. I stedet vasker og rengør de staldene, som de plejer med mindre skrappe rengøringsmidler og skifter så tilbage til de andre produkter.

Samtidig fortsætter Schippers med at følge op og har fokus på kundefeedback, hvilket ifølge produktionsdirektøren er vigtigt for resultatet og samarbejdet - også i den næste stald.

- Jeg synes, det er meget fint, for vores stalde er ikke ens. Og ringer jeg til Schippers, skal de nok komme forbi. Det er fantastisk, synes jeg. De vil gerne se, at produktet virker. Det er vigtigt, at det fungerer som et samarbejde. Vi er meget tilfredse, siger Olga Solianyk.