Abonnementsartikel
2.000 tyske mælkeproducenter er klar til at blokere mejerierne til oktober, hvis de ikke får den mælkepris, som de forlanger.
De tyske mælkeproducenter i organisationen BDM, har haft møde i Berlin, hvor de mange mælkeproducenter bakkede op om den hårde linie over for mejeriselskaberne.
Den ønskede mælkepris er på 40 eurocent, hvilket svarer til tre kroner pr. liter.
Det europæiske samarbejde i EMB har knap været så krigerisk og har i stedet ønsket en større medlemsopbakning, inden man satte hårdt mod hårdt. EMBs mål har været opbakning fra mindst halvdelen af producenterne i hvert deltagerland. Ellers tror man ikke, en aktion får den ønskede effekt.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er enig i de tyske kollegers mål, men mener at prisen skal nås gennem produktionskontrol og forhandling.
- Blokade skal være den sidste udvej, lyder det fra Danske Mælkeproducenter.