Abonnementsartikel
Landbrug i Østeuropa er tema, når Planteavlsudvalget i Djursland Landboforening holder årsmøde 21. februar
Til årsmødet er gårdejer Per Villumsen inviteret til at fortælle om det at være landmand i Slovakiet. Han vil komme ind på planteavl under kontinentale forhold og aktiviteter samt fremtidsplaner omkring det børsnoterede investeringsselskab First Farms a/s, der ejer landbrug i Østeuropa.
Inden Per Villumsen kommet på podiet vil formanden for Planteavlsudvalget, gårdejer Peter A. Poulsen, aflægge beretning, og chefkonsulent Jørgen Flensborg vil give en orientering om arbejdet i Djursland Landboforenings rådgivningsafdeling Planter & Natur.
Planteavlsudvalget består af fem personer og på valg er i år gårdejerne Jørgen Blach, Trustrup, Flemming Rod Madsen, Assentoft, samt Jørgen Hougaard, Grenaa. De øvrige i udvalget er Peter Poulsen, Ørsted, og Klaus Sanko, Gjesing.
Udvalget konstituerer sig selv, og formanden har plads i landboforeningens bestyrelse og forretningsudvalg.
Alle interesserede er velkomne til hele mødet, men kun aktive medlemmer af Djursland Landboforening er valgbare og har stemmeret.
Mødet afholdes på Landbocentret i Følle og begynder kl. 19.30. Planteavlsudvalget er vært ved kaffen. Husk venligst tilmelding enten pr. telefon eller via www.landboforening.dk.