- Vi kommer alligevel med ad bagvejen

Flere års svensk frieri til mulige slagteri-samarbejdspartnere udviklede sig til en sand gyser, da Swedish Meats repræsentantskab var tæt på at give den udkårne ægtefælle en kurv.

Der var nemlig kun én stemmes overvægt for den fusion med finske HK Ruokatalo, som Swedish Meats bestyrelse havde anbefalet.

Og hvis det havde været lagt ud til afstemning blandt andelshaverne, havde der vist sig et klart nej til fusionen.

Det mener redaktøren af det svenske landbrugsblad ”Gris”, Lars-Gunnar Lannhard, der som mangeårig journalist i svensk landbrugspresse, har tæt føling med de svenske græsrødder.

På sin webportal har Lars-Gunnar Lannhard beskrevet, hvordan han og svenske landmænd opfatter fusionen som et ”step 1”, hvor ”step 2” er den store nordiske fusion, der i kraft af Danish Crowns og HK Ruokatalos engagementer i slagterier og forædlingsvirksomheder i Baltikum, Polen og Tyskland, bliver en ”Østersø-løsning”.

Alene om den holdning

Der er i Sverige ingen tvivl om, at Swedish Meats’s andelshavere hellere havde set en fusion med Danish Crown.

- Kun i Nordsverige har der været stemning for samarbejdet med finske HK. I Sydsverige havde man håbet på en dansk-svensk løsning. Men en af grundene til modstanden mod HK-modellen er, at Swedish Meats ledelse har informeret meget lidt om denne fusion, siger Lars-Gunnar Lannhard.

I forvejen har Swedish Meats et samarbejde med Danish Crown og de danske slagterier. Det er således Danish Crown, der sælger det meste af det svenske kød, der afsættes på eksportmarkederne, destruktionsaffaldet behandles i det fællesejede daka, og svenskerne har nedlagt deres egen udviklingsafdeling og trækker på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde.

Derfor synes svenskerne, at en fusion med danskerne var det naturligste.

Men den holdning har de stort set også været alene om.

Adskillige af Danish Crowns andelshavere har offentligt advaret imod en sådan fusion, hver gang frieriet fra svenskerne blev markedsført.

Perspektivløs fusion

Professor Jesper Strandskov, Handelshøjskolen i Århus, har fulgt udviklingen i den danske andelssktor tæt, og han synes også, at en fusion med svenskerne ville have været perspektivløs, fordi Danish Crown allerede står stærkt på det svenske marked.

Gårdejer Niels Mikkelsen, formand for Danish Crown, siger, at danskerne slet ikke var i realitetsforhandlinger.

- Derfor har fusionen med finnerne ikke kunnet hidse os op, lyder det fra Danish Crown-formanden.

Vi er for forskellige

Også hos Landsforeningen af Danske Svineproducenter grædes der tørre tårer over, at den ”naturligste fusion” ikke blev til noget.

-Men vi kommer jo med i den ad bagvejen, siger Torben Poulsen og henviser til, at Danish Crown har aktier i HK Ruokatalo, og at de to selskaber har et meget tæt samarbejde om engagementet i polske Sokolow.

Torben Poulsen kan også meget vel se et endnu tættere samarbejde i form af en fusion.

- Men det kan ikke blive som lige parter i et andelsselskab. Dertil er vi for forskellige. Vi har i Danmark en meget effektiv svineproduktion, og vi vil ikke trække de andre op, fordi de har lavet så mange restriktioner i deres produktion, at de ikke er konkurrencedygtige.

- Hvis det kan ske på fuldt kommercielle vilkår uden om andelsprincipperne, kan jeg nok se perspektiverne i en stor nordisk løsning, siger Torben Poulsen.

Torben Poulsen har også tydeligt mærket de svenske svineproducenters frustration over den vedtagne fusion.

- På vores stand på Agromek fik vi mange besøg af svenske kolleger, der udtrykte deres utilfredshed med den vedtagne fusion, og de var tydeligvis frustrerede over dét, der var passeret, siger Torben Poulsen.

Flere perspektiver mod syd

I stedet for at bruge kræfter på en eventuelt nordisk fusion, synes professor Jesper Strandskov, at Danish Crown skulle se mod syd.

- Der ville være langt flere perspektiver i en fusion med Vion eller Tönnies. Især en fusion med Vions svinekødssektion ville der være store synergier i, mener Jesper Strandskov.

- Danish Crown er stærk på det engelske marked, hvor Vion ikke har noget af betydning. I Tyskland står Vion meget stærkt, og Danish Crown er fortsat svag i Tyskland.

- Det er ikke rigtig lykkedes Danish Crown at få fodfæste på det tyske marked, og heller ikke satsningen på at levere detailpakket fersk kød til den tyske detailhandel er lykkedes. Derfor ville Vion og Danish Crown kunne supplere hinanden fantastisk, siger Århus-professoren.

For uoverskueligt

Dén idé får dog ikke tilslutning hos Danske Svineproducenter.

- Det vil blive alt for stort. Der vil øjeblikkelig opstå en underskov af små slagterier, fordi folk synes, at det bliver for uoverskueligt, mener Torben Poulsen.

Om den sydvendte fusions-mulighed siger Niels Mikkelsen:

- Man kan lege med alle mulige fusionskonstellationer. Men vi har nu det princip ikke at udtale os om, hvem vi kunne tænke os at fusionere med, og heller om eventuelle opkøbsmuligheder, lyder det fra Danish Crow-formanden.

Endnu ingen svenske opkøb

Heller ikke Danish Crowns næste skridt på det svenske marked er Niels Mikkelsen meddelsom om.

Dansh Crowns strategi lyder på forstærket indsats på selskabets nære ”hjemmemarkeder”, som omfatter England, Tyskland og Sverige.

Foreløbig har Danish Crown satset stort på opkøb i England, hvor selskabet har en markant styrke som både slagteri- og forædlingsvirksomhed.

Også på det tyske marked har selskabet købt op. Ikke af slagterier, men af opskærings- og forædlingsvirksomheder, men ifølge Jesper Strandskov uden at få fodfæste på det tyske marked.

Det svenske marked får også stigende betydning for Danish Crown, både hvad angår afsætning af fersk kød og forædlede produkter, dog uden at dette marked når op på de omsætningstal, der ses på flere andre europæiske markeder.

Opkøb på det svenske marked er det heller ikke blevet til. Endnu.