En stor personlighed, evnen til at lytte og forene og en god portion fremsynethed. Disse egenskaber er ifølge Erik Werlauff, professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet, de væsentligste for Arlas nye formand – foruden naturligvis et vist kendskab til den branche og de markeder, som Arla opererer i.

- Det er utrolig vigtig, at den nye formand – eller kvinde, for vi ved jo endnu ikke, hvem det bliver – har en vis føling med ejerkredsen, som jo i dette tilfælde er andelshaverne. Det skal være en person, der er kendt og respekteret, og som fremstår troværdig og tillidsvækkende, siger Erik Werlauff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kræver en stor personlighed, men samtidig en personlighed som ikke må tage fuldstændig fokus ved at være for dominerende. Det skal være en personlighed, der bliver bemærket – både indadtil og udadtil. Én der kan sende signaler, og én som kan få andre til at tro på hans overordnede plan, siger han.

Skabe konsensus

Fingerspidsfornemmelse er ikke bare ønskværdigt, men en nødvendighed – både i forhold til samarbejdspartnere i det daglige arbejde og i forhold til at kunne se og udstikke retningen, når det gælder de overordnede linjer.

- I modsætning til direktionen, der primært varetager den daglige drift, skal bestyrelsesformanden arbejde med de overordnede linjer. Derfor er det ikke blot vigtigt, at han har strategiske og taktiske evner, men også at han evner at få dem ført ud i livet, siger Erik Werlauff.

- For at det kan lade sig gøre, skal formanden være helt utrolig dygtig til få alle synspunkter frem, men også til at forene dem, hvis de er modsatrettede, for derved at skabe konsensus, siger han og forklarer:

- For en bestyrelse, der har alt for mange afstemninger, vil ikke komme til at fungere godt. Der er jo en grund til, at man siger, at en bestyrelse skal få to plus to til at give fem – altså skabe synergieffekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En dygtig formand skal simpelthen lægge arbejdet så godt til rette, at der kun sjældent bliver anledning til at stemme om hvilke beslutninger, der skal arbejdes efter samtidigt med, at alle nuancer i en fremlagt problemstilling bliver hørt og medtaget som grundlag for de beslutninger, der skal træffes, siger Erik Werlauff, og understreger dermed vigtigheden af, at bestyrelsesformanden evner at skabe resultater i samarbejde med andre.

Solo-præstationer

Samtidig med at formanden skal være en dygtig holdspiller, skal han også kunne gå selv. Det gælder for eksempel i sager, hvor konkurrenter iværksætter et angreb på organisationen.

- Formanden skal kunne skelne mellem, hvad der er et anliggende for ham alene, og hvad der kræver indkaldelse til ekstra-ordinært bestyrelsesmøde, siger Erik Werlauff.

- Skal der iværksættes hurtige kampagner eller pressemøder som svar på en konkurrents udtalelser, må han påtage sig det ansvar, som han jo også får sit ekstra vederlag for. Men er der tale om, at der skal laves helt om på selskabets politik, så er det et anliggende, der kræver resten af bestyrelsens deltagelse, siger han.

Erik Werlauff forklarer i øvrigt, at ligesom formanden skal påtage sig et stort ansvar, så skal han også regne med at påtage sig en arbejdsbyrde, der er næsten ligeså stor som direktionens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sundhedstegn

Når en virksomhed skal vælge ny formand er processen ikke ligegyldig – specielt ikke hvis de stemmeberettigede skal føle, at de har reel indflydelse.

Derfor skal processen være så åben som mulig, og jo mere indirekte et formandsvalg er, des vigtigere bliver åbenheden.

- Ved et indirekte valg som i Arla, hvor der er mange led mellem andelshaverne og den valgte bestyrelsesformand, er det utrolig vigtig, at der er synlighed omkring kandidaterne, siger Erik Werlauf.

- Det vil sige, at det ikke er nok bare at kende navnene på de opstillede, men også for eksempel deres alder, baggrund, holdninger og erfaringer. Det er væsentlig, at de fremstår som helstøbte personer, siger han.

Erik Werlauff forklarer, at en virksomhed, der har så stor betydning for det omgivende samfund og samfundsøkonomien som Arla, på mange måder bør sammenlignes med et børsnoteret selskab. Og i et børsnoteret selskab gælder det for tiden, at bestyrelsesmedlemmer vælges for korte perioder på typisk et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Èt-årige perioder er et sundhedstegn. For på den måde bliver virksomhedens ansvarlige hvert år konfronteret med de stemmeberettigede. Det er et udtryk for god selskabsledelse, siger Erik Werlauf.