Torsdag 15. marts passerer Mogens E. Pedersen, salgsinspektør hos Strangko A/S, noget af en milepæl. Her kan han nemlig fejre 40 års jubilæum hos Strangko.

Gennem alle årene har han rådgivet nordjyske mælkeproducenter om malke-, fodrings- og udmugningsanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af de 40 år er der sket en kolossal udvikling inden for dansk mælkeproduktion. Fra de første år, hvor det mere var undtagelsen end reglen, at der var installeret malkeanlæg på gårdene og til nu, hvor rådgivning og salg til meget store anlæg er i fokus.

- Mogens E. Pedersen har været i stand til - gennem hele udviklingsforløbet - at holde sig på forkant med udviklingen og dermed løbende har været en kompetent rådgiver for de nordjyske mælkeproducenter, lyder det rosende fra Strangko.

Mogens E. Pedersen markerer sit 40 års jubilæum med en reception hos Strangko i Varde torsdag 15. marts fra klokken 13-16. Receptionen er åben for venner, familie og forretningsforbindelser.