Abonnementsartikel

Målet om at rationalisere og samle sin virksomheds aktiviteter på én adresse har kostet for J.C. Løkkes Maskinfabrik A/S, der må affinde sig med, at indtjeningen raslede ned sidste år.

Resultatet før skat faldt i 2005/2006 fra 5,7 millioner kroner til 0,4 millioner kroner, oplyser Dagbladet Børsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En væsentlig del af forklaringen er omkostningerne til flytning samt omlægning og indkøring af arbejdsgangene. Desuden har de kraftigt stigende priser på stål en del af skylden for at virksomhedens bruttoresultat faldt fra mere end 14 millioner kroner til under 11. millioner kroner.

- Det er ikke et katastroferegnskab, og det går rigtigt godt her i det nye regnskabsår, forsikrer Frits Günther Løkke, direktør, J.C. Løkkes Maskinfabrik.

- Selvfølgelig ville vi da hellere have tjent nogle flere penge i det seneste år, siger han.

- At det ikke gik så let med omlægningen er én ting, men vores dækning var også for dårlig på en del af det arbejde, vi lavede. På nogle projekter var der slet ingen dækning, siger han til Børsen.

Frits Günther Løkke oplyser, at omsætningen efter de første fire måneder af det nye regnskabsår ligger 75 procent højere end i den tilsvarende periode året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så jeg forventer da, at vi i 2006/2007 kommer med et pænt resultat, siger Frits Günther Løkke.