Abonnementsartikel

TeeJet Technologies har indgået en aftale med Kverneland Group om at levere TeeJets seneste GPS-system til guidning af traktorer og andre maskiner i marken.

Kverneland Group tilbyder nu Starguide systemet, som er baseret på TeeJets CenterLine 220, der høstede stor opmærksomhed og efterspørgsel i kølvandet på Agromek 2006.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Enheden er blevet optimeret, så den er kompatibel med andre Kverneland Group computere og kontrolsystemer, heriblandt også Tellus Isobus terminalen og Focus redskabsterminalen, lyder det i en pressemeddelelse fra TeeJet Technologies.

Glade for samarbejde

Starguide kan køre i lige linie - altså parallel - og kurvet AB guidance med retur-til-punkt funktion.

- Et stort, letlæseligt display viser guidance data og et oversigtsbillede.

- Enheden er kompakt og er konstrueret, så den nemt kan bruges i flere forskellige maskiner, og den leverer hastigheds- og positionsdata til Kverneland Groups redskabsstyreenhed, lyder det fra TeeJet Technologies.

- Kverneland har sin egen velrenommerede design- og udviklingsgruppe, Mechatronics, og de har fornylig besluttet at indgå et samarbejde med TeeJet grundet vores ekspertise og dokumenterede resultater indenfor GPS guidance, siger Peer Lohmann, salgsdirektør for TeeJet Technologies i Aabybro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget glade for aftalen med Kverneland Group, der er velkendt for deres kvalitetsprodukter, deres enestående kundeservice samt stærke distribution over hele verden, siger Peer Lohmann.