Forsuring gavner økonomi og miljø

Svineproducent Kristian Kjær er med fem ejendomme, 1.200 søer og en fedesvineproduktion på 12.000 til 13.000 fedesvin årligt en driftig landmand.

Med produktionen har der været en stadig nysgerrighed og interesse i at indrette produktionen, så det gavner økonomien og mindsker belastningen af miljø og omgivelser. Derfor var han i 2002 ikke sen til at lægge bedrift til det første forsøg med forsuringsanlæg fra det, der dengang hed Staring Miljø.

- Jeg havde bygget et nyt fedesvineanlæg op i fire sektioner, og den type stald egnede sig godt til afprøvningen af forsuringsanlægget fra Staring, fortæller Kristian Kjær.

Grundprincippet i anlægget går ud på at tilsætte svovlsyre til gyllen i en procestank under en proces, der styres af en pH-måler. Ved at mindske pH til 5,5 reduceres ammoniakfordampningen og kvælstoffet bindes i gyllen.

Testanlægget var den første af sin slags og var igennem i alt tre gennemgribende konstruktionsændringer, inden man var tæt på det koncept, som i dag markedsføres af Infarm A/S, der er det nye navn for Staring Miljø.

De mange test og ændringer afskrækkede på ingen måde Kristian Kjær, nærmere tværtimod.

- Gennem de mange test og ændringer er der kommet et anlæg, der fungerer 100 procent. Derfor har jeg valgt at købe to anlæg mere til to andre staldanlæg i 2005, fortæller han.

Plusser på bundlinien

Det var Kristian Kjærs svoger Jens Østergaard Jensen, der oprindeligt fik ideen til anlægget. Og det hjalp på hans indgang til projektet.

I den tid Kristian Kjærs bedrift var vært for forsøg og test af anlægget fik han stor viden og erfaring med forsuringsanlægget.

- I stalden kan jeg mærke, at luften er blevet bedre. Mængden af ammoniak i luften er faldet markant - og det blev i sin tid også målt af Landsudvalget for Svin. Vi oplever også, at der er mindre støv og rent helbredsmæssigt er det sikkert, at der er sket et markant fald i antallet af svin med brysthindear, siger Kristian Kjær.

Nogle landmænd har også konstateret en øget tilvækst. Det har også været tilfældet hos Kristian Kjær, om end tilvæksten er så lille, at den statistisk set kan være en tilfældighed.

På marken er der et klart plus. Fordampningen af ammoniakken er væk ved udbringning og de samlede opgørelser viser, at det øgede udbytte ved øgede næringsstoffer i gyllen betaler den udgift, der er ved anlægget.

Også lugtmæssigt er stalden blevet et mere behageligt sted at være, men uden døre er der umiddelbart ingen gevinst at spore ved anlægget. Derfor har Kristian Kjær lavet forskellige forsøg med reduktion af lugten.

- På det ene anlæg kører vi i øjeblikket et forsøg med et kulfilter, som tager lugten, når vi sluser gylle ud i procestanken. Vi har kørt forsøget i tre måneder og vi føler, at kulfiltret gør en klar forskel, vurderer han.

Væk med gyllepropperne

Kristian Kjær og de ni ansatte bruger ikke megen tid på at se efter de tre NH4+-anlæg.

- Vedligeholdelse er der ikke meget af. Kompressoren skal serviceres, og det kræver rens af et filter en gang om året, og så skal anlæggene selvfølgelig være under opsyn, men ellers forgår det hele automatisk, siger Kristian Kjær.

Han fortæller, at systemet kan kræve en genstart, hvis en medarbejder rammer en sensor under staldvask, men samlet set bruger han maksimalt en halv time om ugen på systemet.

- Til gengæld sparer vi to timer på håndtering af gyllen i stalden ved at fjerne gyllepropper. I en af fedestaldene er der 600 kvadratmeter stald- og stiplads, og det giver 16 propper, som skal tages op hver anden uge. Det foregår nu helt af sig selv, forklarer Kristian Kjær.

At systemet bygger på en meget stærk syre, var med i overvejelserne, da systemet i sin tid blev taget i brug.

- Men syren er overhovedet ikke en del af anlægget, som jeg kommer i kontakt med. Det eneste jeg gør, er at kontrollere mængden af syre i tanken. Syrepumpen har været skiftet på en fejl, der var dækket af garantien, ellers har vi ikke rørt ved den del af anlægget. Og syren og servicen har vi på en fast aftale med Infarm, fortæller Kristian Kjær.

Hans anlæg har PLC-styring og ikke tilkoblet pc, som de nye anlæg, der sættes op. Men også anlæg med PLC-styringer kan bruges til at dokumentere at gyllen har den rette pH, og dermed har en reduceret ammoniakfordampning.

Sådan virker det

Et forsuringsanlæg sænker pH-værdien i gyllen til 5,5 ved tilsætning af svovlsyre. Det får gyllens indhold af ammoniak til at overgå til en stabil kemisk fase, hvor ammoniakfordampningen ophører. Et forsuringsanlæg skyder en procestank ind mellem stalden og gylletanken. Gyllen går til procestanken, her tilføres gyllen svovlsyre fra syretanken for at justere pH-værdien. En del af den behandlede gylle føres tilbage i stalden, så fordampningen også fjernes her. Resten pumpes direkte til gyllebeholderen/lagertanken.

Kristian Kjærs bedrift

Kristian Kjær har 1.200 søer fordelt på 5 ejendomme. Dertil 12.000 til 13.000 fedesvin og 18.000 til 20.000 fedesvin i et familieselskab. Han og de i alt ni ansatte har også 750 ha i omdrift hvoraf Kristian Kjær ejer 600 ha, hvor der dyrkes frø, raps og korn.