Hvert år uddeles der verden over fødevarebistand i størrelsesordenen 10 millioner ton til op mod 200 millioner mennesker. Den samlede udgift til bistanden er på 15 milliarder kroner.

FN’s fødevareorganisation, FAO, har i flagskibs-publikationen SOFA 2006 (State of Food and Agriculture 2006), der for nylig er offentliggjort i Rom, fremført væsentlig kritik af fødevarebistanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FAO anerkender, at fødevarebistand i særlige situationer ofte er den helt afgørende forskel mellem liv eller død, og at maduddelinger i visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med visse skoleprogrammer, kan yde et reelt bidrag til udvikling.

Alligevel stiller FAO spørgsmålet, om ikke fødevarebistanden samlet set gør mere skade end gavn.

Til de forkerte mennesker

Ifølge rapporten undergraver fødevarebistanden ofte de lokale markeder og fjerner eksistensgrundlaget for den lokale fødevareproduktion, især når bistanden når frem på det forkerte tidspunkt, og uddeles til de forkerte mennesker.

Fødevarebistanden påfører også den normale internationale handel med landbrugs- og fødevarer ubillig konkurrence - et problem, der har en central rolle i de WTO-forhandlinger i Doha-runden, som både USA og EU i øjeblikket arbejder på at få genoptaget.

Denne virkning af fødevarebistanden er mindst lige så kritisabel som EU’s meget udskældte eksportrestitutioner, og det har været et kardinalpunkt i de hidtidige forhandlinger, at handelsforvridende fødevarebistand skulle omfattes af en handelsaftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkostninger sluger bistanden

FAO anbefaler, at den udbredte praksis med bundet fødevarebistand straks ophører. De vigtigste donorer af fødevarebistand, heriblandt USA, bruger over halvdelen af de bogførte udgifter til fødevarebistand på udgifter til håndtering af fødevarebistanden i USA og på transport - under halvdelen af de bogførte udgifter anvendes til den mad, der uddeles i katastrofeområderne.

Omkring en tredjedel af den samlede fødevarebistand er bundet til leverancer fra donorlandet, hvilket betyder, at op mod fem milliarder kroner hvert år går til landmænd og transporterhverv i donorlandene, og aldrig når frem til de virkelig trængende i udviklingslandene.

Giv penge

FAO anbefaler, at bistanden i videst muligt omfang ydes i form af penge eller fødevarekuponer.

Det, der i mange tilfælde er billedet i dag, er hele skibsladninger af korn og andre fødevarer, som smadrer eksistensgrundlaget for de lokale fødevareproducenter og markeder og samtidig forvrider den internationale handel.

Modsat kan kontant støtte eller fødevarekuponer understøtte den lokale produktion og udgøre en effektiv hjælp til modtagerne på både kort og langt sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hæmmer en positiv udvikling

Den traditionelle fødevarehjælp er ofte en kortsigtet hjælp, der hæmmer modtagerlandets muligheder for at komme ind i en positiv udvikling, der effektivt løser problemerne med forsyning af fødevarer.

Ifølge SOFA 2006 bør den direkte fødevarebistand fra regering til regering ophøre. Den udbredte praksis, som i bistandsterminologien hedder “monetisation”, og som betyder, at op mod 25 procent af al fødevarehjælp sælges på lokale markeder, bør også straks ophøre.

Salget sker ofte med donors indforståelse og med henblik på, at den organisation, der modtager fødevarehjælpen, får mulighed for at veksle bistanden til kontanter, der måske – måske ikke – anvendes i udviklingssammenhæng.

25.000 dør hver dag

Efter FAO’s opfattelse bør fødevarebistanden ikke ses som den eneste mulighed. Der eksisterer en række alternativer, og fødevarebistand er blot én af de muligheder der er for opbygningen af sociale sikkerhedsnet, der sikrer udsatte befolkningsgruppers adgang til mad i katastrofesituationer.

I en verden, hvor debatten ofte domineres af overproduktion, overskudslagre og fedmeepidemier, er sulten en overset realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjeblikket er situationen den, at 39 lande i øjeblikket er helt afhængig af hjælp udefra, at mere end 800 millioner mennesker er ramt af sult, og at 25.000 hver dag dør som følge af forkert eller manglende ernæring.

Problemerne er store i en række afrikanske lande syd for Sahara, men det er alligevel Nordkorea, der i de seneste år er langt den største enkeltmodtager af fødevarebistand, og FAO vurderer, at denne bistand i dag dækker over 20 procent af landets samlede fødevareforsyning.

SOFA 2006 og diverse supplerende oplysninger kan hentes fra FAO’s hjemmeside: http://www.fao.org/newsroom/en/news/2007/1000482/index.html

”… fødevarebistanden undergraver ofte de lokale markeder og fjerner eksistensgrundlaget for den lokale fødevareproduktion …”