Høster om vinteren og laver flis om sommeren

Man må godt gå sine egne veje, når det gælder troen på et produkt. Og det er netop, hvad Nordic Biomass har gjort siden virksomheden i 1989 udviklede den første såkaldte helskudshøster, til høst af energipil.

Maskinen høster piletræerne, men hvor de fleste andre maskiner laver træerne om til flis i samme arbejdsgang, så lægges de hele stammer pænt om på laddet af maskinen.

Firmaet er det eneste firma world wide, der udvikler og producerer helskudshøsterne, som høster pilen i hele stammer. Senest er det blevet til en ny bugseret model, der for nyligt er solgt til en kunde i Irland.

- Vi har altid troet på, at det var den rigtige løsning. Ved at høste pilene som hele stammer i vinterhalvåret og lade dem ligge til sommermånederne opnår vi en meget bedre kvalitet, siger Johannes Falk, direktør hos Nordic Biomass.

- Når man høster pil og fliser det i samme arbejdsgang, kan der opstå problemer med svampeudvikling, forrådnelse og varmedannelse. Derfor er forudsætningen for direkte flisning, at man kan levere den direkte. Kraftvarmeværkerne vil hellere have ensartede produkter.

- Derfor får man typisk cirka 30 procent mindre for flis, der er høstet vådt, end for flis, der har et vandindhold på 25-30 procent, forklarer Johannes Falk.

Høst er afgørende

Siden den første bugserede helskudshøster så dagens lys i 1988, har Nordic Biomass løbende udviklet nye maskiner og opgraderet eksisterende høstere.

I 1992 lavede man den første selvkørende høstmaskine på bælter, og senest er det blevet til en ny bugseret model, der også kommer i en selvkørende version efter samme princip.

Fælles for de nye modeller er, at de er konstrueret med henblik på at høste med så lave omkostninger som muligt.

- Når det gælder energipil, så er høsten af piletræerne den arbejdsgang, der er forbundet med flest omkostninger. Derfor har vi lagt stor vægt på at én mand kan udføre høstprocessen, fortæller Jens Bonderup Kjeldsen, driftsleder hos Nordic Biomass.

- Både vores bugserede og selvkørende model har lad, så maskinen kræver ikke frakørselsvogne, som det er tilfældet, når pilen høstes til flis med det samme, fortsætter han.

Pilen læsses i stedet af i nærheden af eller på marken uden for pileskuddene og oven på et par træstammer eller et andet underlag, der kan give luft under stammerne, så de kan tørre.

Klinger skærer pilen

Pilene høstes som udgangspunkt efter tre til fire år. Ellers bliver pilene for store til, at helskudshøsteren kan klare dem.

Pilene skæres over af to klinger forrest på høsteren. Derefter sørger en specialudviklet medbringerkæde for at transportere stammerne om på laddet.

Laddet har en anordning indbygget, så det kan pakke lasten af pilene. Den ruller ganske enkelt stammerne, så der kan være mere på laddet. Når pilene skal læsses af i stakken åbnes den ene side af laddet ned, og så virker anordningen som en slags bundkæde, der tømmer laddet.

Maskinen har egen hydraulikpumpe, som drives af kraftoverføringen, og med det hydrauliske system styrer chaufføren de forskellige indstillinger på høsteren. Kun medbringerkæden styres af traktorens hydraulik.

Klingerne har direkte træk fra kraftoverføringen - en erfaring man har gjort sig efter at have forsøgt med hydraulisk-trukkede klinger på en af de tidligere modeller.

Til at udvikle helskudshøsteren har Nordic Biomass haft hjælp af firmaet Hytek, der er specialiseret i at levere komplicerede kundespecificerede løsninger. Og der er stadig plads til forbedringer i fremtiden.

- Vi er nået et godt stykke vej med at udvikle helskudshøsteren, men vi startede samme sted, som da man begyndte at udvikle mejetærskeren. Dér, hvor vi står nu, er der, hvor mejetærskerne stod for 40 år siden, så der er stadig mange ting, vi skal udvikle videre på, mener Johannes Falk.

Høst igen og igen

Det er ikke tilfældigt, man har valgt at benytte to hurtig-roterende klinger til at kappe pilene med. Pilene kan nemlig høstes flere gange, og Jens Bonderup Kjeldsen vurderer, at man kan høste på de samme pil i 20 til 25 år.

- Jo renere man kan skære ved fældningen, jo bedre betingelser har træerne for at komme hurtigt i gang med at vokse igen. Det er med til at skabe en bedre økonomi på bundlinjen, uddyber Jens Bonderup Kjeldsen.

Efter 15-16 år begynder væksten dog at aftage, og der kan være kommet nye kloner/sorter til, som har højere udbytter. Derfor er det ikke realistisk, at høste pilen så mange gange, vurderer driftslederen.

- På forædlingsområdet er der sket store ændringer de seneste 10 år. Man har fremstillet kloner, der giver større udbytter, kloner, der er resistente mod rust, og man har også fremavlet kloner, der vokser mere i lige stammer i stedet for flere forskellige skud.

- Dén udvikling har også ført til at der nu kan være økonomi i pil, mener Jens Bonderup Kjeldsen.

Han og resten af medarbejderne hos Nordic Biomass håber på, at politikerne får øjnene op for pilens positive egenskaber, så der i fremtiden kan udvikles og sælges pilehøstere til landsmænd i Danmark.