sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Bekymringen er aflyst!

00:00
Hastighed: ???x
03:52

Seges Innovation advarede i slutningen af 2019 om at anvende Hy-D i foder til polte/gylte/søer, fordi de mente, at det kunne give grisene dårlig benstyrke. Det var og er IKKE tilfældet, som DSM Animal Nutrition & Health hele tiden har kommunikeret.

På det seneste Fodringsseminar d. 25. april 2023 viste chefkonsulent Thomas S. Bruun fra Seges Innovation, at den dårlige benstyrke ikke skyldes Hy-D, men at store mængder calcium i foderet kan være årsag til dette.

Hy-D kan nu igen komme i foderet uden bekymring og i stedet for D3 vitamin - og grisene har rigtig god gavn af det. DSM Animal Nutrition & Health viste sammen med Seges Innovation tilbage i 2016 (meddelelse nr. 1062), at anvendelse af Hy-D blandt andet øgede fødsels- og fravænningsvægten samt antal fravænnede pattegrise per kuld. For 1. og 2. kuld søer blev fravænningsvægten øget med over 8 kg - fra 79,8 til 87,9 kg/kuld (standardiseret kuldstørrelse på 14). For alle søers vedkommende blev kuldvægten øget med 3,6 kg i gennemsnit. Det er for mig at se vildt vigtigt, at denne effekt genanvendes hurtigst muligt - eller hvad?

Nye resultater fra forsøgscenter Schothorst, Holland, viser desuden, at faringen forløber hurtigere, når soen får Hy-D svarende til 2000 IE/kg foder. Soen bliver derved i mindre grad udmattet, og de sidste pattegrise får en større mængde colostrum, når faringen ikke bliver så langstrakt.

Med Hy-D i sofoderet vil pattegrisene blive fravænnet med et højere niveau af D-vitamin i blodet, hvilket er vigtigt i relation til pattegrisens fravænning og den kommende vækst uden somælk. Hy-D kan ligeledes med stor fordel anvendes i smågrisefoder i stedet for D3-vitamin. Også hos fravænnede smågrise betyder Hy-D et øget indhold af D3-vitamin i blodet. Dette kan være med til at øge grisenes immunitet og vækst.

OVN er et vitaminkoncept, der er udviklet af DSM Animal Nutrition & Health, og som også tidligere er undersøgt af Seges Innovation (meddelelse nr. 1148). OVN konceptet indeholder blandt andet Hy-D, og forsøg har vist, at produktionsværdien blev øget med 3,5 procent for grise, der i forvejen havde en høj sundhed og produktivitet.

DSM Animal Nutrition & Health har desuden gennemført forsøg og undersøgelser i Danmark såvel som i Holland, der viser, at Hy-D kan have en gavnlig effekt på øre- og hale-nekrose, det vil sige fjerne eller reducere nekroser og dermed øge salgsegentheden af smågrise, hvad enten de skal blive til søer eller slagtegrise.

Hy-D er et særligt letoptageligt og let-tilgængeligt D3-vitamin. Almindelig D3-vitamin optages ikke så let (65 procent) som Hy-D (>80 procent). Efter D-vitamin er optaget, skal det omdannes i grisens lever, der også har "travlt" med omsætning af andre næringstoffer, før det bliver til den kemiske form, Hy-D allerede har ved optagelsen. Den sidste omdannelse til den aktive - hormonlignende - form sker blandt andet i nyrerne. Denne omdannelse er jernhårdt reguleret af grisen selv, fordi det kan være skadeligt for grisen, hvis koncentrationen af den aktive form bliver for høj.

Nærmere detaljer kan fås på DSM's hjemmeside www.dsm.com/anh eller ved at kontakte Brian Fisker på brian.fisker@dsm.com.