Abonnementsartikel

I en ny undersøgelse, foretaget af A&B Analyse for Altinget, svarer 89,9 procent - altså meget tæt på ni ud af 10 - at de ønsker retten til dyretransport taget fra vognmændene, hvis de bryder reglerne tre gange.

De resterende mener, frakendelsen først bør ske efter seks overtrædelser, hvilket er det, en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har foreslået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge arbejdsgruppens oplæg skal der indføres en såkaldt klippekort-ordning, så retten til at transportere dyr frakendes betinget efter tre overtrædelser, og ubetinget efter seks overtrædelser.

Christian H. Hansen,

Dansk Folkepartis fødevareordfører, mener, man bør se på andre stramninger end antallet af klip.

- Jeg har lagt meget vægt på, at vi også taler bødestørrelser, og at der sker en forhøjelse af dem på en eller anden måde.

- Det er et af de steder, man rammer bedst - men man kunne også for eksempel stille krav om, at der var overvågning af køretøjerne. Der er jo masser af muligheder, siger Christian H. Hansen til altinget.dk, og han bakkes op af Kirsten Brosbøl, Socialdemokraternes fødevareordfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ved ikke i dag, hvad vi lægger os fast på med hensyn til antal af klip. Men ordningen skal suppleres af andre sanktioner, siger hun.

- Vi er meget optagede af, at vi får strammet op på det her område, og at dyremishandlingen stopper. Men der skal være rimelighed i det, så vi ikke kommer til at lukke alle transportvirksomheder i Danmark, siger Kirsten Brosbøl.

Regeringspartierne Venstre og De Konservative gør opmærksom på, at de planlægger en evalueringsklausul i lovforslaget, og at der derfor bliver mulighed for endnu mere opstramning, hvis loven ikke kommer til at virke efter hensigten efter et år.