Abonnementsartikel
Registrerede data om vandforbrug kan for eksempel bruges til vurdering af, hvilke af de farende søer, personalet først skal føre tilsyn med.
En so består af 50 procent vand, og det kan være fatalt for den at miste ti procent af sit vandindhold. Samtidig består somælk af 80 procent vand, og når vi gerne vil have sunde søer, der producerer meget mælk, så kommer vi ikke udenom at se på deres vandforsyning. Det var et af budskaberne fra Vivi Aarestrup Moustsen, der er chefforsker hos Seges Innovation, på Soseminaret i Fredericia.
I forbindelse med Erfaring 2303 på LandbrugsInfo har hun set på diegivende søers vandforbrug, og her var der gode ting at hente med ud på egen bedrift.