Det store træk i kartoffellægningen er blevet forsinket af vejret i marts, og forsinket såning af vårsæd udskyder også nogle steder lægningen. Det giver ekstra travlhed i forårsarbejdet og ekstra fokus på prioritering af, hvilken rækkefølge de enkelte kartoffelsorter skal lægges.
Hos BJ-Agro, der specialiserer sig i rådgivning af kartoffelavlere, opfordrer direktøren, Benny Jensen, til at få planlagt rækkefølge af lægning og vurdering af kvaliteten af læggematerialet.