Mange nuancer i CA

Ofte bliver debat om klima simplificeret ud i det ekstreme, og budskaberne ender sort/hvide som enten enten lyksaliggørende eller ubrugelige.

Skyklapper og mangel på nuancer lukker ofte tankegange fast og afskriver idéer til at løse udfordringer i den virkelige verden.

Jeg bliver selv overrasket over, at værktøjer, jeg troede var entydig gode i en klimakontekst, viser sig at have flere nuancer end jeg var klar over.

Et af eksemplerne på det, er Conservation Agriculture, som har været et af de store samtaleemner i planteavlen over de senere år.

Med udsigt til lavere omkostninger, færre fossile brændstoffer, flere regnorme, flere nyttedyr og større kulstofbinding, lyder det til, at CA kun er forbundet med fordele.

Dog bliver der med Conservation Agriculture introduceret en række nye problemstillinger, der kræver løsninger.

Uden eller med minimal jordbearbejdning bliver der bundet kulstof i den øverste del af jorden. Den binding stopper efter nogle år, indlagring af kulstof stopper, og i stedet øges tab af lattergas. Det sker, fordi den øverste del af jorden bliver mættet med kulstof.

For at imødegå tabet af lattergas, bør jorden pløjes let eller dybdeharves hvert tredje til fjerde år, så der kan ske en opblanding i et større jordlag.

Det er nogle af de pointer, Vagn Lundsteen fra Agropro Danmark fremfører i denne udgave af Agro.

Her dykker han ned i de dyrknings- og klimamæssige fordele og ulemper i CA.

Under permanente græsarealer er der konstant døende rødder, og nyt plantemateriale gror løbende til. Her bliver humusindholdet opretholdt og jordstrukturen stabiliseret.

På dyrkede marker er der sjældent denne tilstand, da afgrøder vokser, sås og høstes igen hver år. Afgrøderesterne indarbejdes, der er trafik på marken og derfor er der brug for løsning af jorden.

Vagn Lundsteen fremhæver, at jordbearbejdning skal hjælpe med at ødelægge hulrum i jorden, der kan være boplads for snegle, mus og andre skadedyr. Desuden skal den forbedre rodvæksten og kapillariteten i jorden og fremme beluftningen af jorden og gøre vandabsorption og dræning lettere.

Der er brug for dybde og nuancering for på bedste grundlag at vurdere fordele og ulemper, hvad enten der er tale om dyrkningssystemer, klima eller økologi.