Abonnementsartikel
Fødevarekontrollen har beslaglagt 3.000 kilo kød i en lastbil ved den dansk-tyske grænse, oplyser Flensborg Avis ifølge DR Syd og Sønderjylland.
De 25 fårekroppe og de 1.000 kilo oksekød, som det drejer sig om, blev ganske vist opbevaret præcist som de skulle.
Problemet denne gang var, at chaufføren ikke havde lov til at køre rundt med kødet.
Manden havde købt det store parti kød på et godkendt slagteri i Tyskland. Men på grund af mængden tror Fødevarekontrollen ikke, at det er til eget forbrug. Derfor er det ulovligt at indføre.
Kødet, der har en værdi på lidt over 40.000 kroner, bliver måske sendt retur til det tyske slagteri. Chaufføren risikerer en bøde på op til 10.000 kroner.