Farestalde med opboksning af søer blev introduceret i 1960'erne for at reducere pattegrisedødeligheden, og opbundne søer har været almindeligt i dansk svineproduktion. Men i efterhånden mange år har der været et politisk og forbrugerdrevet ønske om løsdrift i hele dyrets produktionscyklus.
I dag er der lovkrav om løsdrift i løbeafdelingen og drægtighedsafdelingen - og ringen vil blive sluttet med det forventede kommende EU-lovkrav om løsdrift i farestalden.