Siden 2019 har danske svineproducenter lokalbedøvet grise før kastration for at reducere smerte forbundet med indgrebet. Men hvor effektiv er lokalbedøvelsen egentlig?
Det spørgsmål har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet gennem de seneste tre år søgt at besvare i en serie af forsøg med cirka 900 hangrise, hvor injektion og kastration blev gennemført af en uddannet landmand.