Abonnementsartikel
Svar til Christina Hvids udtalelser om nytteværdien - eller mangel på samme - af kødkontrollen
Det er en voldsom - og udokumenteret - udtalelse, Christina Hvid, Danske Slagteriers direktør, fremsætter i Maskinbladet 9. marts, når hun siger, at kødkontrollen ikke er moderniseret i 100 år, og at 90 procent af den er uden væsentlig nytteværdi.
Og det hjælper naturligvis ikke, at de 90 procent i overskriften bliver strammet til at være decideret spildt arbejde.
Sådan ser virkeligheden ikke ud.
Det er rigtigt, at en del af kontrollen er rettet mod sygdomme som for eksempel tuberkulose, der i dag ikke udgør en væsentlig risiko, i hvert fald i konventionelle besætninger.
Men kontrollen er også rettet mod fænomener som gamle brud, bylder, halebid og andet, som især har æstetisk og dyrevelfærdsmæssig betydning, men hvor en omhyggelig kontrol er absolut nødvendig.
Simpelthen fordi dansk landbrugs kunder, ikke mindst i udlandet, ikke vil acceptere den slags.
Når det er sagt, er der naturligvis altid plads til at diskutere modernisering af kødkontrollen som af alt muligt andet.
Det lægges der op til i Leo Larsen-rapporten. Det er også noget, slagterierne selv kan arbejde for, som det for eksempel er sket på det nye slagteri i Horsens, hvor grisehovederne kontrolleres adskilt fra resten af kroppen, hvilket sikrer en mere hygiejnisk kontrol.
Vi står for at indføre en mere risiko-baseret kontrol, baseret på EU-krav om jord-til-bord kontrol med dyrene, så vi ved mere om de enkelte dyr, når de slagtes.
Det kan sikkert føre til en både mere effektiv og tidssvarende kontrol.
Men det er langtfra ensbetydende med, at 90 procent af det arbejde, tilsynsteknikerne udfører i dag, er spildt arbejde eller uden væsentlig nytteværdi.
Og det bliver det ikke, før alle landmænd kan garantere at levere 100 procent perfekte grise. Noget der nok ikke er udsigt til lige med det første.