En dyrlæge behøver ikke altid at være til stede i stien. Visse opgaver kan faktisk godt klares på distancen ved hjælp af mobiltelefonens kamera og videooptager. Gennem virtuelle konsultationer med personalet i sygestien peger erfaringer fra Ø-Vet på, at sodødeligheden måske ligefrem kan sænkes.
Sådan lød nogle af budskaberne fra Ken Steen Pedersen, da han holdt et indlæg om telemedicin på den seneste grisekongres i Herning. Ken Steen Pedersen er professor i grisesygdomme ved Københavns Universitet foruden at være direktør i Ø-Vet.