Godt grovfoder giver succes i stalden

En gåtur i græsmarkerne sidst i marts måned giver god grund til optimisme, da græsset, på trods af en historisk mild og våd vinter, ser ud til at have klaret sig godt gennem vinteren.

Det milde og fugtige efterår fik ellers mange, både landmænd og konsulenter, til at frygte, at mange græsmarker ville udvintre på grund af sneskimmel, hvis vi fik en længere periode med snedække.

Sådan er det heldigvis ikke gået.

Her sidst i marts kan vi glæde os over, at græsset langt de fleste steder står flot, grønt og oprejst, og danner et godt udgangspunkt for den kommende vækstsæson.

Tjek græsmarken

Den milde vinter gør, at det er særlig vigtigt at tjekke græsmarkerne og sørge for, at dødt plantemateriale ikke kommer til at genere genvæksten og kvaliteten af ensilagen.

Ujævne græsmarker og muldvarpeskud nedsætter kapaciteten ved høst af græsset og øger risikoen for, at der ved sammenrivning og opsamling af græsset kommer sand og småsten i græsset.

Sørg derfor for, at muldvarpeskud udjævnes, og at græsmarken tromles så snart, der kan køres uden, at der laves spor eller opstår trykskader i græsmarken.

Isåning i mindre områder i marken kan ligeledes ske så snart, der kan køres uden, at der opstår trykskader.

Nyt udlæg

Jævne marker er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne lave ensilage af høj kvalitet.

I forbindelse med etablering af nyt udlæg af græs og kløvergræs er det derfor vigtigt, at arbejdet udføres på en sådan måde, at marken efterlades så jævn og kompakt som overhovedet muligt.

En jævn og kompakt overflade skal dels sikre, at græs og kløver kan sås i korrekt dybde - og at frøene kommer i kontakt med fugtig jord.

Lykkes det, giver det et godt grundlag for en hurtig og ensartet fremspiring – og en jævn mark de næste to til tre år.

Gyllenedfældning

Fyldte gyllebeholdere og travlhed i foråret kan friste folk til, at gyllen bliver kørt for tidligt ud på græsmarkerne.

Konsekvensen udebliver ikke – dybe spor og dårlig græsvækst i sporene i resten af græsmarkens levetid.

Beslutningen om, hvorvidt gyllen skal nedfældes eller udbringes med slæbeslanger, skal tages efter en nøje afvejning af fordele og ulemper ved de to metoder.

Udbringning med slæbeslanger kan ske billigere med en større kapacitet og vil alt andet lige give mindre køreskade en udbringning med en nedfælder.

Til gengæld er der større risiko for, at der afsættes gylle på afgrøden.

Kommer der materiale fra gyllen med afgrøden hjem i stakken, vil det give en kraftig forringelse af ensilagens kvalitet.

Nedfældning af gyllen i græsmarken giver en bedre udnyttelse af gyllen end ved slangeudlægning.

Til gengæld er det dyrere, kapaciteten er mindre og køreskaderne større som følge af en mindre arbejdsbredde.

Uanset hvilken metode, der vælges, er det vigtigt at sørge for, at kørslen sker, så der laves så få spor som muligt, og at det udstyr, der køres med, løser opgaven tilfredsstillende.

Ved nedfældning af gyllen er det især vigtigt, at skærene er i orden, og at der ikke køres for stærkt og med en større mængde, end jorden kan opsuge.423804-1