Kort om projektet

I efteråret 2006 levede 20 danske familier i et fremtidsscenarie, hvor de afprøvede den såkaldte item-level RFID-teknologi i eget køkken – og indkøbssituation. Men ifølge hovedkonklusionen på konferencen ”Fremtidens Hjælpsomme Mad” er test-familiernes fremtidsmad snart hverdagskost for danskerne.

Det vil blandt andet sige, at fru Jensen ikke længere behøver huske hvilke madvarer, der skal købes ind. For det gør køleskabet nemlig for hende.

Der udover kan det også fortælle hende hvilke madvarer i køleskabet, der nærmer sig udløbsdatoen. Det eneste hun skal gøre, er at ringe eller sms’e til RFID-køleskabet, når hun er ude at handle ind.

Ved hjælp af de såkaldte digitale stegkoder, bliver det altså muligt at effektivisere hverdagen betragteligt, ligesom en øget sporbarhed og gennemsigtighed i forhold til produktionskæden også hører med til teknologiens forbruger-gevinster.

At der også er masser af potentialer for landbrug og fødevareindustri ved at bringe RFID-teknologien helt ind i danskernes køkkener, var projektets partnere, der blandt andet bestod af Innovation Lab, Danish Crown og Lantmännen Schulstad A/S, også enige om.

Produktinnovation

Netop undersøgelsen af RFID-teknologien koblet til købs- og brugssituationen har været et af de helt centrale punkter i projektet, der blev støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Så tæt på forbrugerne har fødevareproducenterne aldrig tidligere været, og derfor er projektet enestående af sin art - både i en dansk og udenlandsk sammenhæng.

Muligheden for at gå i dialog med forbrugerne om deres holdninger og adfærd giver nemlig fødevareproducenterne et bedre grundlag for produktinnovation og dermed en øget konkurrenceevne.

- Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne finde på at udvikle produkter sammen med forbrugerne. Det kunne for eksempel være interessant at undersøge, hvad de udenlandske forbrugere mener, karakteriserer dansk svinekød i forhold til udenlandsk.

På den måde kunne vi udvikle vores nuværende produkter eller forsøge at udvikle et specielt dansk niche-produkt, sagde Søren Tinggaard, der er projektleder hos Danish Crown.

Er der nogen af erfaringerne fra projektet, der skal bruges i forhold til jeres andelshavere?

- Ikke decideret fra dette projekt. Men hvis vi havde spurgt til produkternes fedtindhold eller smag, kunne jeg godt forestille sig, at vi gik tilbage til råvareproducenterne, og startede udviklingsprocessen derfra, sagde Søren Tinggaard.

Grænser for dialogen

Om forbrugerne er klar til at tage imod invitationen fra fødevareproducenterne i forhold til en aktiv medvirken i udviklingen af nye produkter, vil tiden vise.

Men der herskede i hvert fald ingen tvivl om, at test-familierne kunne se fordelene i, at producenterne med teknologien i hånden meget præcist og hurtigt kunne identificere og tilbagetrække sundhedsskadelige eller risikobehæftede fødevarer.

- Vi havde ikke megen kommunikation med familierne, mens projektet kørte. Men da vi testede teknologien i forhold til at tilbagekalde et parti fødevarer, kom der gang i dialogen, sagde Søren Tinggaard.

- Forbrugerne er meget interesserede i den øgede gennemsigtighed, som teknologien åbner op for, sagde Peter Dreyer, der er projektchef hos Innovation Lab

- Men de vil ikke bombarderes med en masse PR. De vil have fakta og ingen bullshit, konkluderede han.

På trods af, at de medvirkende familier undervejs og i forbindelse med projektets evaluerende vidensindsamling tilkendegav en klar interesse for at kende til produkternes færd fra jord til bord, var der imidlertid ingen, der hverken havde besøgt eller på anden vis kontaktet de fire landbrug, som Danish Crown havde haft med i projektet.

Ligesom der ifølge Søren Tinggaard fra Danish Crown heller ikke havde været øget aktivitet på nogen af svine- og oksekødsproducenternes hjemmeside.

Mindre lurepasseri

Konferencen var generelt båret af optimisme i forhold til teknologiens anvendelighed og de danske traditioner for tværsektorielle samarbejder, som er nødvendige, hvis den danske fødevareindustri skal være på forkant med udviklingen.

Men flere af projektets partnere pegede også på, at der er et stykke vej endnu, inden de kloge fødevarer er klar til at blive serveret for forbrugerne.

- RFID-køleskabet er en realitet. Men der er brug for at arbejde videre med projektet, for eksempel med deltagelse af råvareproducenterne, detailhandlen og emballageindustrien, sagde Peter Dreyer.

- Men der er også brug for mere mod og mindre lurepasseri i fødevareindustrien. Det er dyrt i starten. Sådan er det med udvikling, men fremtiden venter ikke på os, og allerede nu er lande som for eksempel Kina langt fremme på den her front, sagde han.

Forbrugerne skal betale

At de digitale stregkoder er på vej ind i de danske forbrugeres hjem – uanset hvor hurtigt den danske industri træder på pedalen – hersker der ingen tvivl om.

Men projektet tydeliggjorde også, at der stadig er brug for udvikling – både på teknisk og indholdsmæssigt niveau.

For eksempel viste projektet, at teknologien ikke er udviklet nok til at kunne læse stregkoderne, hvis emballagen er fugtig, og prisniveauet på tags’ene er stadig urealistisk højt – i hvert fald hvis forbrugerne skal betale gildet.

Og det skal de ifølge Søren Tinggaard fra Danish Crown.

- Der er selvfølgelig penge at hente ved, at teknologien gør det muligt at optimere logistikken, men i sidste ende er det selvfølgelig forbrugerne, der kommer til at betale for den merværdi, der bliver tilført produkterne, svarede Søren Tinggaard på det spørgsmål fra salen.

”Fremtidens Hjælpsomme Mad” er den praktiske del af det teknologiske fremsyn, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling iværksatte i 2005 under titlen ”Fra jord til bord”

Formålet med det teknologiske fremsyn var at undersøge, hvorledes informationsteknologi kan kobles med og anvendes inden for landbrug og fødevareindustri

”Fremtidens Hjælpsomme Mad” er et demonstrationsprojekt, der hviler på en platform, som baserer sig på to teknologier – internettet og RFID-teknologien

RFID er en forkortelse for Radio Frequency IDentification og en fællesbetegnelse for alle de teknologier, der anvender radiobølger til at identificere mennesker og objekter (kilde:Teknologisk Institut)

”Fremtidens Hjælpsomme Mad” skal illustrere de muligheder, der opstår for både forbrugere og producenter, når fødevareemballage er udstyret med RFID-tags – de digitale stregkoder

20 husstande fik igennem to måneder leveret fødevarer i emballage med RFID-tags, der kan levere detaljeret produktinformation ved at ”kommunikere” med en webbaseret database

Projektets partnere var Innovation Lab, Danish Crown, Arla, Lantmännen Schulstad, Rynkeby, Toms Gruppen, Syddansk Universitet, TDC Hosting og Pragmasoft

Projektet er unikt af sin art, idet det afdækker brugsscenarier på produktniveau, og placerer Danmark som foregangsland inden for udvikling og undersøgelse af RFID-teknologi og brugerdrevet innovation