Vi hører det hele tiden. Hvis de danske jordbrugs- og fødevareerhverv skal følge med udviklingen, skal erhvervene tænke innovativt. Men hvordan man gør – altså tænker og arbejder innovativt, hører vi knap så meget om.

Derfor støtter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri et projekt, hvor 24 danske fødevarevirksomheder skal sætte innovationskompetence på dagsordenen ved at involvere både ledelse og medarbejdere i virksomhedernes samarbejdsudvalg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er bevilget op til 4,3 millioner kroner til projektet, som allerede er skudt i gang med fem pilotprojekter i Landbrugsvirksomheden Månsson, Dairy Fruit, DLG Sydsjælland-Møn, Egekærslund Maskinstation og Den Suhrske Stiftelses Godser.

Pengene kommer fra et tema under innovationsloven, hvor der er afsat en særlig pulje på 15 millioner kroner til at opbygge innovationskompetence i fødevareerhvervene.

Projektet ”Innovation: Virksomhedens udvikling – arbejdspladsens fremtid” blev præsenteret af fødevareminister Hans Chr. Schmidt, repræsentanter fra SALA-LO og de fem pilotvirksomheder på Den Suhrske Stiftelses Godser 12. marts.

En konkurrencedisciplin

Bag projektet står Samarbejdsnævnet SALA-LO. Begge organisationer har gode erfaringer med initiativer, hvor medarbejdernes viden og indsigt har medvirket til at øge både kvalitet og fleksibilitet på arbejdspladserne.

I dette projekt sigtes der også specifikt på at kvalificere medarbejderne til at arbejde med nye produkter og processer og dermed skabe nye procedurer for virksomhedernes innovation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed har længe været konkurrencediscipliner i fødevaresektoren, og på begge områder har der i mange år været tradition for medarbejderinvolvering, sagde Niels Juul-Andreasen, der er formand for Samarbejdsnævnet SALA-LO.

- Sådan skal det også være med innovation, som er fremtidens kompetence- og konkurrencedisciplin. Derfor er der både behov for systematik og samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, og det går vi nu i gang med at støtte dem i, sagde han.

Bløde resultater tæller

Medarbejderne har en central rolle i det nye projekt, hvor der lægges op til, at resultaterne både skal måles i forhold til de såkaldt ”hårde” og ”bløde” områder.

Det vil sige, at der fokuseres på, om innovationskompetencer kan føre til en mere rentabel og effektiv produktion og samtidig forbedre arbejdskultur og arbejdsglæde.

På Den Suhrske Stiftelses Godser har de arbejdet med koblingen mellem produkt- og organisationsudvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores medarbejdere, der arbejder med skovbrug, har en dagligdag, hvor de arbejder spredt på et meget stort område. Derfor har vi haft stort fokus på at få organisationen til at fungere som en samlet organisme - blandt andet ved, at vi har rettet opmærksomhed på vores kerneprodukt, sagde Bo Jung, der er godsforvalter på Den Suhrske Stiftelses Godser.

- Samtidig har vi også arbejdet med at få medarbejdernes viden ført tilbage til virksomheden. For det er jo netop deres direkte kontakt med kunderne, der kan medvirke til, at vores virksomhed kan udvikle nye produkter og services, tilføjede han.

Hjælp til systematik

Det er blandt andet konsulenter fra Teknologisk Institut, der har hjulpet de første fem virksomheder i gang med at udvikle en egentlig innovationskultur.

Igennem tre måneder har virksomhederne haft møder med en tilknyttet konsulent, der har sat dem i gang med at udvikle nogle enkle systemer, der er mulige at forankre i samarbejdsstrukturerne også efter projektet er afsluttet.

- Vi har lært, at udvikling kræver tålmodighed, og at det er vigtigt hele tiden at opstille delmål, så man føler, at der faktisk sker noget, sagde Axel Månsson, direktør i landbrugsvirksomheden Axel Månsson, som er Danmarks største producent af icebergsalat og kinakål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom mange virksomheder er skeptiske overfor at måle det, der ikke umiddelbart kan ses på bundlinjen, har netop samarbejde og arbejdskultur været blandt de vigtigste mål for Egekærslund Maskinstation.

- Vi havde store problemer med kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere. Det betød, at der blev lavet mange fejl, og at man tit stod i nogle ubehagelige situationer ude hos kunderne, sagde Erling Birkemose, der er driftsleder på Egekærslund Maskinstation.

- Det var irriterende, og det gik ud over humøret. Derfor har et af vores primære mål med projektet været, at få forbedret kommunikationen, sagde han og understregede, at det faktisk var lykkedes ret godt.

Viden skal spredes

Når alle 24 virksomheder har været igennem det projektforløb, der varer tre måneder, bliver det samlede projekt evalueret, så erfaringerne kan kortlægges og bruges af flere af arbejdsmarkedets parter inden for landbrug, mejeri, agroindustri, skovbrug og gartneri.

- Vi ser det nye projekt som et vigtigt led i LO’s arbejde for at styrke medarbejderdreven innovation på danske arbejdspladser. Derfor er det mit håb, at erfaringerne fra projektet kan sprede sig til hele SALA-LO-området, sagde Finn Sørensen, der er LO-sekretær og næstformand for Samarbejdsnævnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektets erfaringer samles i en rapport, der kan rekvireres via Samarbejdsnævnet SALA-LO.

Der kan læses mere om projektet på Samarbejdsnævnets hjemmeside www.samarbejdsnaevnet-sala-lo.dk.