Abonnementsartikel
Gradvis udvidelse af kvoten frem til 2015 kan lette overgangen til at producere mælk uden kvote
Den nuværende mælkekvoteordning udløber pr. 31. marts 2015, og alt tyder på, at den ikke bliver fornyet.
Det betyder, at de danske mælkeproducenter har mindre end 10 år til at forberede sig på en ny situation, hvor der frit kan produceres mælk uden kvoter.
Præcis hvordan processen frem til 2015 kommer til at forløbe, er der ingen, der har det fulde overblik over.
Fra politisk side er der dog enighed om, at der ligger en stor og vigtig udfordring i at sørge for, at budskabet om mælkekvotens afskaffelse bliver kommunikeret ud til mælkeproducenterne, så de har gode forudsætninger for i god tid at forberede sig på den nye situation.
Ekstra kvote
Hvis kvoteaftalen udløber i 2015, og den ikke bliver fornyet, ligger der en stor udfordring for politikerne i EU i at afvikle mælkekvoterne så smidigt som muligt.
- Allerede nu burde man tildele ekstra kvote til de lande, der har den mest effektive og konkurrencedygtige mælkeproduktion, mener Keld Winther Rasmussen fra Mejeriforeningen.
En holdning som blandt andet også deles af Tyskland.
- Sker det, vil man dels undgå en "ketchup effekt", hvor mange venter med at udvide til lige efter kvotens afskaffelse i 2015 og dels undgå en kapitalisering af kvoten.
- Samtidig vil det gøre, at man modsvarer den årlige stigning i det europæiske forbrug på cirka en procent, argumenterer Keld Winther Rasmussen.
Han mener, at efterspørgslen på mælk kommer til at stige mere end produktionen.
Det vil betyde, at vi får et forbrugerdrevet verdensmarked med høje priser.
Set i det lys passer planerne om at afskaffe mælkekvoterne i 2015 fint.
Godt rustet
Generelt er de danske mælkeproducenter godt rustet til en mælkeproduktion uden kvoter.
Det skyldes blandt andet, at administrationen af mælkekvoten herhjemme har været forholdsvis smidig og har givet gode muligheder for at udvide produktionen på den enkelte ejendom.
Tilmed har der i erhvervet været en sund optimisme og tro på fremtiden, hvilket har været kraftigt medvirkende til, at investeringsniveauet har været højt, og at vi i dag står med nogle store moderne og effektive produktionsapparater, som giver en tro på, at vi også kan være med fem til ti år frem i tiden.
Danmarks rolle
Uanset kvotens fremtid så ændres Danmarks rolle på markedet for mejeriprodukter sig ikke væsentligt i fremtiden.
- Vi skal fortsat producere kvalitetsvarer, som kan eksporteres til markeder, der er parate til at betale ekstra for en god kvalitet, siger Keld Winther Rasmussen.
- Derfor skal fokus i fremtiden være på at afsætte kvalitetsvarer til EU-markedet og derudover blandt andet USA, Japan, Mellemøsten og eventuelt Kina.
- På afsætningssiden har de store mejerier markedsført danske mejeriprodukter effektivt i udlandet.
- Mejerierne har tilmed været gode til at arbejde innovativt og markedsføre nye produkter.
- Udviklingen af blandt andet "baby food" og mælkepulver tilsat vitaminer specialiseret på bestemte målgrupper er eksempler på nye produkter, som kan give markedsandele på lukrative markeder, fortæller Keld Winther Rasmussen.
Information vigtig
Keld Winther Rasmussen mener, det er utroligt vigtigt, at mælkeproducenterne i tiden frem mod 2015 er velorienterede om udviklingen, så de ikke handler uden at være ordentligt oplyst.
- Det er vigtigt, at mælkeproducenterne er forberedt på en situation, hvor der kan produceres uden hensyn til kvoter. De skal tage bestik af situationen og handle hensigtsmæssigt, siger han og fortsætter:
- Det er vigtigt at sikre, at dem, der er på vej ud af erhvervet, kan komme bedst muligt fra det - samtidig med, at de kommende mælkeproducenter får en god entre og nogle vilkår, der afspejler, at afskrivningsperioden på den indkøbte kvote bliver kortere.
Keld Winther Rasmussen mener, at det vigtigt med en dialog om, hvordan kvoten skal afvikles, og at det skal ske gennem et højt informationsniveau og gode rammevilkår for erhvervet.
