Når smågrise (op til 30 kg) eksporteres fra Danmark, transporteres de i lastbiler med enten fire eller fem etager. Dette betyder, at etagehøjden er henholdsvis cirka 70 eller cirka 60 cm.
Transport af dyr er underlagt dansk og europæisk lovgivning. I lovteksten står, at 'der skal være tilstrækkelig med plads til, at der kan sikres god ventilation oven over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændigheder må begrænses'.