Økologiens store udfordring

Med et slag er den tilladte mængde husdyrgylle i økologien fra konventionelle husdyr sænket fra 107 kg N pr. hektar helt ned til 43 kg udnyttet kvælstof eller 65 kg, hvis den konventionelle gylle har været gennem biogasanlæg.

Det kan ikke undgå at give problemer, specielt for økologiske planteavlere uden egen husdyrproduktion. For hvor skal næringsstofferne komme fra, og hvordan udvikler planterne sig?

Hvis man er heldig at bo tæt på en økologisk svine- eller kvægbedrift, har man måske allerede en leveringsaftale. Men er det ikke tilfældet, kan man stadig være afhængig af levering fra konventionelle bedrifter med den mængde gylle, der stadig er mulig at aftage.

Der er dog en slange mere i paradis. Priserne på handelsgødning er sammen med gasprisen på himmelflugt, og det gør gyllen ekstrem værdifuld og interessant for de konventionelle bedrifter at beholde.

Netop det ser de hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug som et problem. Her mener chefkonsulent for planteproduktion og næringsstoffer, Sven Hermansen, at det er en tendens, der i hvert fald ikke bliver mindre i 2023.

- Jeg kan nemt forestille mig, at leveringsaftaler, økologer har haft med konventionelle svineavlere, bliver sagt op, og det vil give økologerne store udfordringer, siger han.

Det stiller økologiske planteavlere i en situation, hvor der skal tænkes endnu mere over, hvordan markerne i sig selv kan levere den mængde næringsstoffer, afgrøderne har brug for.

Bælgsæd til modenhed bidrager med cirka 40 kg N som ekstra forfrugtsværdi, og Sven Hermansen melder om, at efterafgrøder og forfrugter i nogle tilfælde kan bidrage med helt op til det, der svarer til 80-100 kg N i handelsgødning.

En anden indgangsvinkel er at udtrække kvælstof fra kløvergræs eller andre kvælstofrige afgrøder og på den måde producere egen grøngylle. Firmaet GreenF har introduceret en måde at gøre det på og ser store muligheder for økobedrifter i at blive mere selvforsynende.

- Man har sikret sin egen gødning. Ved at bruge 20 procent af sine omdriftarealer til kløvergræs, får man et godt sædskifte, højt udbytte efterfølgende, og med græsset kan du få kvælstof til resten af dine marker, siger direktøren i GreenF, Carsten Jacobsen.