sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Nordjysk maskinforretning går online: Vi er blevet mere attraktive for landmanden

00:00
Hastighed: ???x
05:31

De senere år er et utal af digitale værktøjer skyllet ind over landbruget, og giver landmanden nye muligheder for at effektivisere og optimere arbejdsgange. Online-handel gør det tilsvarende nemt og effektivt for landmanden at handle sine kerneprodukter til produktionen på en tidsbesparende måde. Det er også en tendens, de har set hos Bejstrup Maskinforretning, der ligger i Fjerritslev i Nordjylland.

- "Landmanden bliver mere og mere digital i den måde, han begår sig på, og det samme gælder den måde, han handler på. Derfor ved vi godt, at vi skal følge tendensen, hvis vi fortsat skal være attraktive for vores kunder", fortæller Bo Pedersen, der er lager- og butikschef hos Bejstrup Maskinforretning.

Netop derfor mener den nordjyske virksomhed også, at det var en utrolig spændende mulighed, der opstod, da Kramp Danmark tilbød at tage dem med på den nye digitale rejse på online-handelsplatformen, der for fremtiden skal styrke den digitale del af maskinforretningen.

- "En stor del af vores salg af reservedele foregår online, derfor er det også vigtigt, at vi er til stede på en platform, der i højere grad tilgodeser landmandens behov", forklarer Bo Pedersen.

Det er virksomheden Kramp Danmark, der i samarbejde med Maykers.dk, har udarbejdet en digital løsning til virksomhedens partnere. Formålet med den nye løsning er, at det skal være nemmere for virksomheder ligesom Bejstrup Maskinforretning at sælge deres varer online, uden det tager alt tiden fra deres fysiske forretning.

- "Det er vigtigt for os, at vi sammen med vores mange samarbejdspartnere følger med tiden. Netop derfor var det på tide, at vi i samarbejde med Maykers.dk, fik skabt en brugervenlig og tidssvarende løsning - for både forhandlere og kunder", fortæller Jesper Paulsen, salgschef for Kramp Danmark.

Sammen skaber vi et stort udstillingsvindue

Den nye løsning er særligt tilpasset forhandlerne, og ligger på den etablerede online handelsplatform, Maykers.dk. Fordi den ligger som en del af en etableret handelsplatform, som landmanden allerede kender, er det særligt attraktivt for Bejstrup Maskinforretning.

- "Mange landmænd kender og bruger allerede Maykers.dk. Det betyder, at vi får åbnet vores butik for både nuværende og nye kunder, der normalvis aldrig var kommet forbi. Derved er det en nem måde at få et stort udstillingsvindue på", forklarer Bo Pedersen og fortsætter:.

- "Vi er kun fire mand, der har ansvar for lager og butik. Og med de ressourcer, vi har til rådighed, ville det aldrig lykkes for os at komme lige så bredt ud med vores varer, som vi gør på Maykers.dk."

Det er tanken om at skabe et stort udstillingsvindue og gøre det nemmere for deres partnere at være online, der har fået Kramp Danmark til at flytte deres partnere over på Maykers.dk.

- "Hos Kramp er vi kun en succes, hvis vores partnere har succes, og for at de kan blive det, skal de have de rette redskaber. Det, mener vi, at de får med Maykers.dk. Med den nye løsning på platformen mener vi at have skabt et tilbud til branchen, som er med til at bringe forhandlerne og landmanden tættere sammen - både online og fysisk. Her kan landmanden handle online igennem sin lokale forhandler og samtidig chatte direkte med sin forhandler eller afhente og returnere gratis i forhandlerens butik", fortæller Jesper Paulsen.

En online-løsning, der er tilpasset markedet

Den nye løsning på Maykers.dk er blevet forfinet hen over de sidste par måneder sammen med en gruppe på 10 forhandlere, der indledende har afprøvet løsningen, før de øvrige partnere kom med ombord.

- "At være en del af gruppen af virksomheder, der først kom på den nye løsning, betyder, at vi i tæt dialog med Kramp og Maykers havde mulighed for at tilpasse den præcis til vores behov som forhandler", forklarer Bo Pedersen.

For landmanden er Maykers.dk den samme, men der er blevet foretaget nogle ændringer i motorrummet, så løsningen passer til forhandlerne.

- "Vores samarbejdspartnere og deres kunder har taget godt imod løsningen. Det gør os enormt trygge i, at løsningen er klar, og at den imødekommer det, markedet har efterspurgt", fortæller Jesper Knudsen fra Maykers Danmark.

Hos Maykers Danmark er man også meget glade for samarbejdet med Kramp Danmark.

- "Vi er meget stolte over at være den første digitale platform, der gør det muligt for virksomheder i landbrugserhvervet at vise og sælge deres produkter. Vi vil gerne takke Kramp for deres valg om at støtte deres lokale partnere i at åbne deres online handel på Maykers.dk. En fantastisk, online handelsservice fra Kramp med kundestyringsværktøjer til prisfastsættelse, kommunikation og levering til lokale forhandlere er kun begyndelsen, men allerede en stor innovation i landbrugserhvervet", lyder det fra Jesper Knudsen fra Maykers Danmark.

Der er lige nu over 150 lokale forhandlere, der ligesom Bejstrup Maskinforretning, er Kramp Servicepartner. Den nye online-løsning vil i stor stil blive rullet ud til landmændene i løbet af de næste par måneder. Selvom Bejstrup Maskinforretning kun har haft sine varer på Maykers.dk i få måneder, er de ikke i tvivl om, at de kommer til at fortsætte med at have varer på online-hylderne på Maykers.dk.

- "Det er godt for os at have en god og stabil "grundforretning" online - der ovenikøbet ikke er tidskrævende og en arbejdsbyrde for os. Det sparer os masser af tid, at vi som Kramp Servicepartner ikke selv har ansvaret for alle de opgaver, der ligger bag ved at drive en webshop, og netop derfor giver det god mening for os at have et samarbejde med Kramp", slutter Bo Pedersen.