Når kartoffeloptagningen planlægges, skal man være påpasselig alt afhængig af, hvilke sorter man har på marken, og hvilke man prioriterer til direkte levering. Direktør i BJ-Agro, Benny Jensen, gør opmærksom på, at en del af kartoflerne stadig vil være levende og gror, og at en del sorter driller med bakterier i læggeknoldene.
Selv om planterne har stået fint hen over sommeren, kan nogle af de nye knolde i det tidlige efterår begynde at rådne som resultat af, at de har fået bakterier med fra fødslen via læggeknoldene.