Abonnementsartikel

Efter ny skimmel fra USA kom til Europa i slutningen af 1980'erne, begyndte den kønnede skimmelformering med spredning gennem oosporer i jorden. Et problem der den dag i dag giver hovedpine på de danske kartoffelmarker.

Skimmel i europæiske kartofler kan spores tilbage til 1840'erne og var skurken i den irske hungersnød, der ødelagde kartoffelhøsten i en syvårig periode frem til 1849. I dag er kartoffelskimmel stadig noget, der skal tages livtag med for ikke at ende med ødelagte partier, men heldigvis er der kommet kemi og mere resistente sorter til hjælp, der kan holde smitten nede. Jens Grønbech Hansen fra Institut for Agroøkologi - Klima og Vand på Aarhus Universitet har gennem mange år forsket i sygdomme i kornafgrøder såvel som kartofler.

- Nu har vi forsket i kartoffelskimmel i flere årtier, men vi er stadig ikke lykkes med at holde smitten på et lavere niveau. Det skyldes, at vi har fået en ny population af kartoffelskimmel til Europa, udfordringer med klimaændringer og det til sammen har gjort det meget vanskeligt. Derfor skal vi arbejde sammen for at det kan lykkes, siger han.

Bliv abonnent og læs hele artiklen

Prøv vores introduktionstilbud for kun 1 kr. første måned og få fuld adgang til alt indhold på Maskinbladet og de digitale udgaver af de faglige magasiner Agro, Bovi og Hyo foruden spændende funktioner som lytteliste, læseliste og favoritter
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.