Abonnementsartikel
TV kunne godt være en forkortelse for Temmeligt Voldsomt.
Sådan har oplevelsen af alle de udsendelser om dyretransporter, vi har set på tv den senere tid, i hvert tilfælde virket her på redaktionen.
At vi ikke er de eneste, der har haft den oplevelse, står selvfølgelig også klart for enhver uanset om man befinder sig i eller uden for landbrugserhvervet.
En af kommentarerne til de mange veldokumenterede tv-optagelser har været, at landbrugets image er bombet tilbage til start eller om man vil til et nulpunkt. Om det er helt korrekt eller ej får stå hen i det uvisse, men sikkert er det, at erhvervets image endnu engang fik en skramme, der er til at få øje på, selv i mørke.
Men hvordan er det nu, det er og har været med at opbygge landbrugets image?
Var det ikke sådan, at Landbrugsraadet for fire år siden var ved at lægge op til at brænde en masse penge af på at bruge netop tv-mediet til at forbedre landbrugets image?
Vi skrev 13. februar 2003:
Image-kampagnen fra Landbrugsraadet omfatter blandt andet en række tv-spots, som efter Maskinbladets oplysninger skal promovere det danske landbrug to gange årligt med overskriften "Danmarks smukkeste virksomhed".
Denne del vil lægge beslag på næsten 22 millioner kroner ud af et årligt budget på 26 millioner kroner. Kampagnen skal efter planen løbe i tre år, og det samlede budget er dermed berammet til 78 millioner kroner.
En kampagne omfattende tv-reklamer vil de tre organisationer i kvægbruget ikke være med til at støtte:
- Tv-spots kan vi ikke se fornuften i. Vi vil ikke være med til to gange om året at deltage i en massiv kampagne, hvor vi skal forherlige os selv, siger Lennart Korsgaard Nielsen, formand for Kødbranchens Fællesråd.
Han vil ikke være med til at udstille sig som "Danmarks smukkeste virksomhed", når tingene ikke er i orden alle steder i landbruget.
- Det vil være en taknemmelig opgave for enhver dybdeborende journalist at finde eksempler på uheldige forhold. Vi kan ikke købe os til et bedre image, siger han.
Citatet illustrerer, at det var svinebranchen, som gik i brechen for at bruge de mange millioner til at forsøge at opbygge erhvervets image via tv og i dag er det selv samme svinebranche, der effektivt har skudt erhvervets image i sænk især med sine dyretransporter og skuldersår.
Kvægbruget kan også være med her hedder det bare taberkøer, døde kalve og manglende græsning for at nævne nogle af de forhold, som det øvrige samfund har i kikkerten.
I markbruget er det især handelsgødningen og pesticiderne, som er i fokus på den negative side.
De forhold, der er kritik af, skyldes både de generelle og normale produktionsmetoder, men også brodne kar, der ikke kan finde ud af at overholde lovens bogstaver eller godt landmandskab.
Hidtil har vi troet, at det var ude blandt landmændene, at disse brodne kar var at finde. Men i de aktuelle sager om dyretransporter viste det sig, at det er landbrugets egne selskaber og dermed topfolkene i landbruget, der er indblandet.
Men ingen af dem har stillet sig frem og påtaget sig et ansvar.
Og tilsyneladende dækker alle over alle og ingen af de involverede ønsker at udløse en dominoeffekt af beskyldninger om medansvar.
Rygter vil dog også vide, at myndighederne udmærket har været klar over, at avlsdyrene bestemt for russiske destinationer, ikke blev læsset af bilerne som beskrevet i kørselsplanerne.
Så hele miseren er mere tilrøget end speget. Tilbage står dog et tydeligt indtryk af, at hele den indsats, tusinder af menige landmænd har ydet for at skabe et bedre image for erhvervet, kan skydes i sænk med et fingerknips, når blot nogle få går uden om reglerne eller hensigten med dem.
Det er måske naivt at håbe på, at den store opmærksomhed om svinetransporterne giver anledning til, at der fremover ikke sker noget lignende. Men mulighederne for at undgå en lignende situation kan kun placeres i dette håb.
